To typer Mazda

Mazda 6e er en af tidens mest veldesignede biler, og faktisk er den elektriske Mazda aldeles atypisk, fordi bilen er udviklet i samarbejde med en kinesisk partner. Tænk selv på den typiske kinesiske bil, og sammenlign så med Mazda 6e! Bilen er udviklet med den kinesiske partner, Changan, der bygger Deepal biler, der er på vej til Danmark.
Der er to typer Mazda, hvis vi skal vinkle historien skarpt. Den kendte japanske skole og så den helt nye kinesiske, for den nye Mazda 6e er bygget og til dels udviklet og tilpasset det kinesiske marked. Selvfølgelig måtte Mazda også sende den elektriske udgave af Mazda 6 til de lande, hvor der sælges el-biler i større tal, og derfor er Danmark på listen over markeder til Mazdas ellert nummer to i rækken, men når vi vinkler historien mellem Japan og Kina, er det fordi, der er afgørende forskel på de to landes opfattelse af bil.

Det gule tape er vores normale tape, som vi bruger til at lukke for bilens overvågningssystem. Det er jo en kineser, så man ved jo aldrig! Det er helt udramatisk at blænde systemet.
På sin egen måde handler det om design. Interieur design, eller det brugsrigtige i bilen, og vi fortsætter med en skarpe vinkel, for sætter alle vores penge på den japanske måde at indrette en Mazda på. Mazda 6e skal finde kinesiske købere, og her foretrækker man to store præsenterbakker, der sammen med kopholdere helst skal fylde hele midterkonsollen, og fordi man er så fast forbundet med sin Huawei Kina, har man slet ikke bruge for mere, så rigtigt mange knapper af den brugsrigtige karakter er pillet ud af Kina-Mazda, og heldigvis er det ikke noget, der breder sig til det japanske. Tjek de billeder der følger med denne test.
Flot og skidt
Efter denne indledende svada omkring indretning og betjening af Mazda 6e, fortsætter vi i den voldsomt formildede afdeling. Først skal vi påpege, at vi havde Mazda 6e som en af de syv biler, vi havde som årets bedste.
Stor var vor overraskelse, da Mazda 6e ikke kunne samle stemmer nok, og vi er fortsat forundret. Vi fatter det ganske enkelt ikke, især når man ser på de syv, der nåede at blive nomineret, og hvis du undrer dig over, hvad det er vi taler om, kan du slå ind på historien omkring de syv nominerede til Årets Bil i Danmark, og herfra kører vi videre til det, der for alvor kan lokke danske købere. Bilens design.

Skuffende og typisk kinesisk med stor præsenterbakke til to snakkefoner tilsat en gang kopholdere. Skærmen er besværlig, og Mazda normalt smarte knap til afbrydelse af alarmsystemer findes ikke.

Her er kabinen i den sprit-nye Mazda CX-5. Heldigvis langt fra den kinesiske indretning i 6e.
Nu har vi været efter den klumsede betjening af bilen og dermed en skidtspand til bilens indre, det udvendige er direkte modsat. Mazda 6e er sjældent vellykket. Helt fra de første billeder af bilen, var vi fulde af begejstring, og det er vi fortsat, og hvis vi kaster et klæde over bilens halvkiksede instrumentbord med manglende knapper, er der også ros til resten.
Selve kabinen minus den omtalte funktion, er gennemført med herlige materialer. Når man sætter sig ind i bilen, er vi langt fra den almindelige opfattelse af Kina-dyt til 300.000 kr. Mazda 6e er på alle måder en anderledes bil, og når vi har lukket døren og sidder i de gode sæder, føler vi os i en helt anden og højere prisklasse. Med andre ord, – Mazda er stukket af, og hvis du ikke tror på disse ord, kan du passende gøre et stop, næste gang du kører forbi en butik med Mazda. Den nye 6e er en anden oplevelse, og lad os bare kalde det en sjælden oplevelse, også når vi kravler en eller to prisklasser op.
For meget kineser
Modsat vil vi tillade os at være lidt skuffet over bilens generelle køreegenskaber. Velplaceret i de meget lækre sæder, sæder der fornøjer både øjet før indstigning og krop under kørsel, rammes vi af de barske kinesiske kendsgerninger. Det er ikke lykkedes Mazda at overvise sine kinesiske samarbejdspartnere om alt det med at få en bil til at køre som en ægte Mazda, hos Changan har man åbenbart sin egen metode, og på den måde er vi i kategorien havregrød, der er en kategorina vi normalt anvender om kinesiske biler.

Det er de-luxe udgaven af ny 6e, men det er ualmindeligt lækkert.

Ruskind på siddefladerne, lækre materialer, vi er over det vi normalt får i prisklassen, men siddepositionen på bagsædet er lavere end normalt.
Vi havde større forhåbninger til Mazda 6e, men vi konstaterer, at undervognen er forsøgt opsat til komfort, uden det er lykkedes helt, vi undrer os over, at vi foruden en lidt blød afstemning også kan konstatere, at ujævnheder slår for tydeligt igennem, bilens styring er heller ikke, som vi kender det fra Mazda, igen er den kinesiske indflydelse for tydelig, og alt dette tæller selvfølgelig på den side, hvor der står minus.
Alt det med betjening har vi været omkring, vi giver topkarakter til sæder og et ganske godt udsyn, bilen hører hjemme i den klasse, hvor vi finder de mest solgte biler i klassen, men der er også en lille ting omkring bilens design, for den hældende og meget smukke taglinje har gjort, at bagsædet tilbyder en lavere siddeposition end typisk, og vi kaster skylden på taglinjen, selv vi også er klar over, at batteripakken, der som altid, ligger under vognbunden, har sin pris for siddekomfort på bagsædet.
Bagagerummet er som vi forventer rummeligt, og faktisk nok en lille positiv overraskelse, for der er mere plads end vi forventede, ligesom der er plusser til det brugsmæssige, for vi konstaterer en passende lav læssehøjde, ingen høj indvendig kant og endnu engang er der plus til valg af materialer.

En bagagerum større end ventet, sikkert fordi Mazda lægger vægt på plads til golfudstyr.
Ta’ den lille
Vi kommer heller ikke uden om alt det elektriske. Mazda 6e findes med to størrelse batteripakke, 68,8 og 80 kWh, det er kun en begrænset forskel og dermed en overraskende lille forskel, som ikke giver det helt store udslag i forskel på rækkevidde, selv om bevares, – alt der giver flere kilometer er velkomment. Vi studser dog over en af Mazdas bemærkninger om ladetempo, hvor man henviser til den mindste model, og der er forskel på stor og lille! Det viser sig, at Mazda 6e med stor batteripakke lader langsommere end samme bil med mindre batteri, måske er det derfor, Mazda har valgt den lille model som testbil, og når vi ikke falder over Mazda med bunkevis af eder og fy, fy, er det fordi, den store model har større ladekapacitet, end det vi typisk får tilbudt i de halvoffentlige ledninger. Den lille model lader med 165 KW som det bedste, den store batteripakke lader med 90 kW, så der er forskel på program eller slet og ret beskyttelse af batteriet, den faktiske rækkevidde i 6e ligger som altid under det, der opgives som WLTP, vores gennemsnitstal ligger på 385 km, faktisk lidt bedre end det bilen selv mente var rækkevidden ved 100 procent, og så er sidebemærkningen, at både motor, acceleration og tophastighed ligger i det område, hvor vi ikke har nogen kommentarer. Her er vi inden for det, vi forventer.

Så fik Mazda endelig en model med et lysbånd på tværs af bilen. Det forsøgte man for en del år siden, men blev stoppet af EU regler.
Den overraskende forskel på stor og lille batteripakke får os til at komme med en lidt ualmindelig anbefaling. Normalt kan vi ikke få batteripakken stor nok, men der er fordele ved den lille pakke, og den kun lidt større model Long Range koster 15.000 kr, og det samme gør bilen med de-luxe kabine, og så faldet valget på lille batteripakke og udstyr de-luxe.
| Rækkevidde estimeret: | Mazda 6e 68,6 kWh | ||
| By koldt vejr | 370 km | By mildt vejr | 560 km |
| Motorvej koldt vejr | 280 km | Motorvej mildt vejr | 360 km |
| Gennemsnit koldt vejr | 325 km | Gennemsnit mildt vejr | 445 km |
| Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland. |
Mazda 6e 68,8 kWh

En meget høj hæk frister til at tro, at der er tale om en 4-dørs sedan, men 6e har en meget stor bagklap, der forsvinder langt forbi normal pandehøjde.
Pris: fra 199.995 kr
Pris for testbil: 324.990 kr
1 – aut
258 HK
320 Nm
0-100 km/t: 7,6 sek
Tophastighed: 175 km/t
Batteripakke: 68,8 kWh
Spænding: 400V
Rækkevidde WLTP 479 km
Kørevægt: 1952 kg
Totalvægt: 2387 kg
Trailer: 750/1500 kg
CO-2: 0 g/km
RWD, 10.000 kr for farve, – mange flotte, lade 165 kW, l 492 ak 290
337 km v. 100 procent vinter –
