Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. April 08:18 by Jørli Petersen

To vindere

To glade vindere af titlen Årets Varebil i Danmark 2025. Tv. Søren Hyltoft fra Renault og Ann Strøbye fra Nissan.

Det blev til en dobbeltsejr, da Årets Varebil i Danmark blev afsløret, og det endte som de fleste havde ventet med en favoritsejr til Nissan Interstar og Renault Master.

Begge biler er helt identiske, endda på pris, og begge biler fås både som rene el-biler og som klassisk varebil med dieselmotorer.

Den danske titel er en håndsrækning til Nissan, som har et stadigt mindre modelprogram, og det er især gået hårdt ud over de modeller, der fortrinsvis blev solgt på gule plader i Danmark, det er biler som Patrol, Navara og flere andre, men nu kan Nissans forhandlere kridte sælgerskoene, og gå løs på det marked, hvor man tidligere havde et godt salg.

To helt identiske vindere bortset fra det første, ydre indtryk. Selv priserne er helt identiske.

Det forholder sig anderledes med Renault, der nærmest soler sig i succes. Renault Master er Van of the Year i Europa, nu har man også den danske titel, og ved siden af titlen til de franske varebiler, har Renault også to europæiske titler til personbiler, både Scenic og Renault 5 er kåret som Car of the Year i Europa, og så er det værd at lægge mærke til, at Nissan Interstar ikke deler den europæisk titel med Renault, for Interstar var ikke på markedet, da Renault kørte med titlen, som man på den måde har helt for sig selv.

Årets nummer to er ligeledes en placering, der skal deles mellem to modeller. Det er ny VW Transporter og Ford Custom Transit, og årets sidste placering gik til Toyota Proace Max, der helt alene måtte repræsentere de fire tilsvarende modeller fra Stellantis.

Årets Varebil i Danmark 2025

Nissan Interstar, Renault Master 32

VW Transporter, Ford Custom Transit 25

Toyota Proace Max 13

Renault nærmest vader i danske og europæiske titler, både til varebiler men også når det gælder personbiler.

Den lille fodnote i den danske kåring vil være, at Ford Custom både fås som ren el-bil og med klassisk diesel. Det samme er tilfældet for Toyota Proace max, mens VW Transporter udelukkende har fået den danske placering som nummer to med dieselmodeller, da den fuldt elektriske Transporter endnu ikke er på det danske marked.

Det åbner så mulighed for, at den elektriske Transporter kan stille op næste gang, der er dansk kåring, for i modsætning til personbilerne, kan en varebil stille op til dansk kåring, hvis den er forsynet med ny drivlinje, og det vil være tilfældet for VW eTransporter.

Og katastrofen!

Knap var resultatet at årets kåring kendt, før der var nyt fra Ford. Vi klikkede på nyheden, og kunne læse, at Ford Custom Transit var kåret som Årets Varebil i Danmark 2025.

Nyheden var meget overbevisende, indtil vi nåede lidt ned i teksten, hvor det antal point Ford Transit havde hentet som vinder af den danske titel ikke var endeligt.

Der stod kun to gange XX.

Vi kendte resultatet fra Herning, men det gjorde Ford åbenbart ikke, eller også var man bare så selvsikre på sejr til Ford, at man bare trykkede på sendknappen, før man havde fået gjort den begejstrede serjrsmelding helt færdig med point i stedet for XX’er, men vi kan så lukke det overmodige kapital fra Ford med endnu en melding, – det er gået op for Ford, at de ikke kørte med titlen Årets Varebil i Danmark 2025, for jubelskrivelsen var fjernet fra Fords hjemmeside, da vi senere på dagen tog et tjek.

AV, av, av, av, av ……

Mon der er røde ører hos Ford???

Pin It on Pinterest

undefined