Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

16. December '20 13:31 by Jørli Petersen

Topsælger på el

Første udgave af VW ID.4 trækker på baghjulene. Senere følger en ID.4 4×4.

VW’s absolutte topsælger er ikke længere Golf eller Polo. Den klare nummer et hos VW er Tiguan, og derfor er det ingen overraskelse, at VW har travlt med at få smidt en el-udgave af en Tiguan type på markedet, og til marts kommer bilen til Danmark.

Navnet er ID.4, meget passende hvis man ser tilbage på VW’s historie, hvor man hyggede sig med betegnelser som type 1 og type 2, så vi venter i spænding på fortsættelsen, men fra og med marts måned, er VW klar til at levere ID.4 til priser fra 375- til 440.000 kr alt efter udstyr, som er ekstra højt på de første modeller.

Ikke overraskende. Der er rigtig meget ID.3 i ny ID.4.

Alle udgaver af ID.4 kommer med 204 hestes motor med en batteripakke på 77 kWh. Det giver en rækkevidde fra 508 til 522 km målt efter WLTP, og igen en rækkevidde af den mere teoretiske slags, men der er andre interessante nyheder på VW’s næste ellert.

ID.4 kommer med noget så eksotisk for en el-bil som tagbøjler, hvor man må køre med 75 kg på taget. Det er også interessant og nyt, at ID.4 må monteres med trækkrog, og bilen må køre med en trailer på 1000 kg.

Ny ID.4 kan leveres fra marts, og de første udgaver af VW’s elektriske crossover kan selvfølgelig også tilsluttes en såkaldt superlader. Når det kniber, kan man lade 100 km på otte minutter, hvis man kan finde en superlader.

Både tagboks og 1000 kg på krogen er dog ikke noget vi tør anbefale til den lange tur, så selv om man ejer en letvægts campingvogn eller måske en camp-let, er der mange stop, før man når de sydlige himmelstrøg, når man igen kan se frem til en coronafri ferie.

Der er flere udgaver af ID.4 på vej. De første modeller har træk på baghjulene, 0-100 er klaret på 8,5 sekund, som ikke er imponerende for en ellert, vi har en mistanke om, at VW har skudt en eller anden form for begrænsning ind i systemet, ligesom man har begrænset tophastigheden til 160 km/t, som også er et tempo, der sørger for hurtigt gensyn med en ladestander.

Vi har VW mistænkt for at lægge begrænsninger ind i den nye ID.4 Begrænsning på acceleration og begrænsning på tophastighed, som VW oplyser til 160 km/t.

Pin It on Pinterest