Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

12. October '21 17:54 by Jørli Petersen

Tourneo med 4×4

Næste sommers nye Tourneo og Connect, bliver den sidste model, der kan kalde sig ægte Ford, selv om der allerede dufter temmelig kraftigt af VW teknik i bilen.

Ford Tourneo er for tiden ikke at finde på det danske modelprogram, men hvis navnet skifter til Connect, og nummerpladerne skifter fra hvidt til gult, er vi pludselig blevet aktuelle for det danske marked, for sommerens nye personbil, vil blive fulgt op med en varebil i løbet af efteråret 2022.

Børnecontainer i to størrelse og op til syv sæder.

Ford kalder bilen for ny, men hvor meget nyt der er i bilen, er fortsat usikkert, for Ford og VW har indgået et samarbejde om varebiler i fremtiden, og en af de biler der bliver fælles for de to bilmærker, er netop Connect – og dermed også Tourneo, så vi mangler af få afklaret, om ny Tourneo er et face-lift, men uanset hvad, så har Ford gjort sig umage.

Ny Tourneo har tydeligvis været på klinik. Skønhedsklinik.

Tourneo har tydeligt været på skønhedsklinik, bilens design er voldsomt forbedret, og så kommer Tourneo i to længder, og dermed også som 7-personers, og som noget meget interessant, findes der to typer sæder til ny Tourneo. Det er især sædelængden, der er forskellen, og det har stor betydning for den daglige komfort.

Den næste Tourneo fås med to typer sæder.

Ford stopper også bunkevis af det nyeste sikkerhedsudstyr i ny Tourneo, hvor meget der bliver standard, og hvad der eventuelt bliver efterladt på listen over ekstraudstyr, er selvsagt usikkert, og så kommer den største af alle nyheder til Tourneo og Connect, – fra sommeren 2022 bliver det muligt at bestille bilen med træk på alle fire hjul.

Motorprogrammet bliver samtidig udvidet, for 4×4 modellen fås kun i forbindelse med topmodellen, der har 2-liters diesel med 122 HK, mens resten af motorprogrammet er nogenlunde som vi kender det på dagens Connect, for vi har ikke oplysninger om en benzinudgave med den lille 1-liters motor, eneste benzin Tourneo ser ud til at blive med den kendte 1,5 motor og 114 HK, mens der også findes en mindre diesel med 112 HK. Hvilke af modellerne der er udstyret med mild hybrid er forsat ukendt, ligesom pris og de endelige modeller med kommende udstyrstrin.

Til gengæld må det være ganske vist, at denne Tourneo og Connect bliver den sidste model, der kan kalde sig ægte Ford, eller er det allerede et overstået kapitel. Den 2-liters diesel med 122 HK dufter langt væk af VW teknik, det samme gør 4×4 systemet, og når Connect allerede bliver bygget på VW’s polske fabrik, tør vi næsten påstå, at det pludselig er kommet ganske meget VW mekanik i Connect.

Næste gang vi ser en ny udgave af Tourneo, bliver det en bil, der også kan fås med navnet Caddy, og meget passende har VW for kort tid siden vist en face-liftet udgave af Caddy, så begge mærker har taget det sidste skridt før det nye store samarbejde.

Som noget nyt vil den sidste ægte Ford Tourneo kunne fås med træk på alle fire. 

Pin It on Pinterest