Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. March '19 20:29 by Jørli Petersen

Toyota bliver sporty

Toyota Corolla GTI vender tilbage, dog med et andet navn og kun med hybridmotorer. Det overraskende må være, at den også fås som stationcar. Mørkt tag er standard på den kommende Corolla GR Sport.

Forårets store nyhed fra Toyota hedder noget så historisk som Corolla, mens resten af modelprogrammet begynder at bære præg af et sporskifte hos Toyota. Man er på en lidt bagvendt måde ved at vende tilbage til de tider, hvor Corolla var en storsællert, det var på det tidspunkt, man havde biler som Celica, MR2, Corolla GTI og ikke at forglemme Supra, som var både attraktiv og folkelig på samme tid, for selv om Supra var en topmodel, var den ikke hysterisk kostbar, så Supra var et almindeligt indslag i bybilledet.

Fra april starter hele denne indstilling til biler forfra. Corolla sender endegyldigt Auris på pension, og for at understrege det sportslige, er der flere nyheder på vej til de danske landeveje.

Første indslag bliver en specialudgave af Corolla stationcar. En bil med tilnavnet Trek, og model Trek er identisk med den bil, som skal ligge i kølvandet på ryttere fra cykelholdet Trek Segafredo. Trek bliver en model med mere livsstil, en bil der skal signalere fritid og aktiviteter, bilen får en lidt større frihøjde, godt 20 millimeter, sikkert som følge af de større fælge, hvor man ikke kompenserer ved at gå i en lavere profil.

Corolla Trek får også lidt andre stilelementer end den slagne sofa-Corolla, cykelholder på taget er måske standard, vi ved ikke om der er kaffemaskine som standard i bilen, men vi ved den kommer til salg umiddelbart efter Tur De Fransk.

Corolla model Trek. En lidt anderledes Corolla med appel til det udendørs. Corolla Trek skal følge ryttere fra cykelholdet Trek Segafredo.

Omkring nytår ser vi næste kapital i det sporty. Den nye udgave af Corolla GTI får navnet GR Sport, den kommer både som 5-dørs og som stationcar, så det er ikke Corolla version af den meget sjældne Yaris model skrap, som er et absolut GTI-hit her på redaktionen.

Corolla GR Sport bliver lidt mere almindelig. Den fås kun med hybridmotorer, enten 1,8 og 122 HK eller 2,0 med 200 HK. GR Sport kender på en række detaljer, 18-tomme fælge, en anden front og især det mørke tag er særlige kendetegn, og så ved vi ikke noget om de kommende priser på Corolla GR Sport, som kan blive uvelkomment dyrere end ventet, hvis England kommer ud af Brexit uden aftale, som igen udløser told og andre udgifter på biler med britiske komponenter.

Og så slutter vi med det sportslige. Det er næsten en fryd at kunne byde Supra velkommen tilbage på det danske marked. Vi skal nok vende tilbage med meget mere Supra nyt.

Højt hurra, Supra er snart tilbage.

Pin It on Pinterest