Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

1. March 17:16 by Jørli Petersen

Toyota holder fast

Toyotas ellert med det besværlige navn, begynder at ligne en ægte topsælger. For anden måned i træk, er bZ4X den klart mest populære personbil i Danmark. Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis bilen havde heddet Caroline frem for den skumle sammenblanding af bogstaver og tal?

Efter at have jordet alle konkurrenter i årets første måned med en markedsandel på hele 10,5 procent af alle nyregistrerede personbiler, fortsætter Toyota med sin klare dukseplacering i februar måned.

Tal omkring 1300 ser ud til at være lige det, Toyota hygger sig med, i februar blev det til nye nummerplader på 1364 Toyota bZ4X, mens tallet i januar var 1348, og Toyotas dominans er endda blevet udbygget, selv om man kun havde 28 dage til at spurte fra alle konkurrenter.

Nummer to på januars liste var Skoda Elroq med 804 nye biler, mens Skoda manglede de sidste dage i en måned, for at nå det tal man opnåede i januar, i februar blev det ”kun” til 681 nye biler med nummerplader, mens listens nummer tre, VW ID.4 aner forbedring, for der er fremgang for VW med ID.4, mens januar måneds nummer tre, Tesla Y er faldet tilbage til en placering som nummer seks.

Samlet set er listen over de 10 mest populære personbiler en liste over de vanlige, populære biler. Undtagelserne i februar må være Xpeng, der rammer en placering som nummer syv på listen, det gør Xpeng til den klart mest registrerede kinesiske personbil, og så er der genkomst til Citroen C3 på listen over de 10 mest populære biler, og det er ved at være længe siden, vi har set noget til enten Citroen eller Peugeot på top-10 listen, men med 223 nye biler i februar, er den prisrigtige Citroen C3 tilbage på populærlisten.

Urban Cruiser er lidt overraskende droppet ud af listen over de 10 mest populære personbiler i Danmark.

Når der er to nye på listen over de 10 mest populære biler, har to biler selvfølgelig måttet vige pladsen. De to biler der er ude i februar, er Toyota Urban Cruiser og Cupra Born, som i januar måned indtog placeringer som henholdsvis nummer fem og syv.

Skal vi finde noget uventet på februars top-10 liste, må det netop være det store forsvindingsnummer for Toyota Urban Cruiser. Spørgsmålet er selvfølgelig hvorfor? Har Toyota ikke biler klar til levering, eller kniber det med at sælge den nye Toyota-ellert?

Top-10 personbiler for februar 2026

Mærke Model Antal
Toyota bZ4X 1.364
Skoda Elroq 681
VW ID.4 575
Skoda Enyaq iV 467
Audi Q4 e-tron 400
Tesla Model Y 350
Xpeng G6 300
Renault R5 262
BMW iX1 231
Citroen C3 223

Kilde:bilstatistik.dk

Citroen er tilbage på top-10 med den prisrigtige C3.

Pin It on Pinterest