Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

17. January '20 19:16 by Jørli Petersen

Toyota sparker R..

Toyota byder foråret velkommen med en ny og lettere udgave af den barske Supra. Kald den bare Supra Light. Nyheden får 2-liters turbomotor med 258 HK.

Det bliver et festligt år hos Toyota, som både kan sige velkommen tilbage til Lexus i april måned, men også glæde sig over det motto den store Toyota-leder Akio Toyoda gør gældende for hele koncernen, – det skal være slut med kedelige biler.

To biler sætter især en tyk streg under det underholdende. Første lækkeri i 2020 bliver en ny og noget anderledes udgave af Toyota Supra. Den nye model får navnet GR Supra 2,0, og der er flere væsentlige forskelle fra den store 3-liters Supra.

Nyhed nummer to er en ultimativ udgave af den kommende nye Yaris. Yaris GT med 1,6 liters 3-benet turbomotor trækker en rynke i panden.

Foruden at være udstyret med en 2-liters turbomaskine der lægger 250 HK og 400 Nm, har man også vægtminimeret den såkaldt lille Supra, så egenvægten er nede på 1100 kg.

Vægtfordelingen på Supra 2,0 er 50-50, 0-100 er klaret på 5,3 sekund, og gearkassen er som det kendes fra den store Supra, en 8-trins tysk ZF gearkasse.

Lige så interessant, men sikkert også billigere (måske), er superudgaven af den helt nye Yaris, der kommer til Danmark i slutningen af august eller begyndelsen af september.

Sporty GR sæder kan også fås i den nye Corolla GR Hybrid, der er mere udstyr end den er sport.

Når vi for alvor nærmer os slutningen på 2020, kommer årets næste superbil fra det nu forhenværende kedelige Toyota. Yaris GR er den nye fartbombe, hvor en stor del af udviklingen er trukket direkte over fra Toyota motorsport, men der er også nogle uventede ting skjult under det barske ydre.

Vi lurer lidt på nyheden om en 3-cylindret motor til Yaris GR. Bevares, det er en en 1,6 liters 3-cylindret, men Toyota henter 260 HK og 360 Nm ud af herligheden, som også er vægtminimeret på alle leder og kanter.

Foruden bunkevis af aluminium har man blandt andet brugt kulfiber i bilens tag, og fordi bilen er designet som den er, og selvfølgelig kun findes som 3-dørs med meget brede C- eller bagstolper, er taget af kulfiber med til at stive bilen mere af end blot ved lidt ekstra krydser her og der, og for at gøre den barske Yaris duelig på alle underlag, og har bilen 4-hjulstræk, og man kan ikke sætte et kryds i noget nej-tak felt på købsaftalen.

Den skal selvfølgelig ha’ en chance, men helt stueren bliver den aldrig, når man kun kan tælle til tre i rækken af cylindre.

Yaris GR model ekstra super vejer 1280 kg når den er køreklar, og den kan måle sig med den nye lille model Supra. De første 100 km/t klares på 5,5 sekund, og når vi går lidt i detaljer, er der selvfølgelig også en del elektronik i bilen, hvor man blandt andet kan stille på 4-hjulstrækket, som efter Toyotas oplysninger kan skifte fra rent forhjulstræk til 100 procent baghjulstræk, men hvis man fravælger det automatiske system, kan man enten vælge 60/40, 50/50 eller 30/70 alt efter underlag.

Til de Toyota kunder, som ikke ønsker det ultimative, kan man alligevel hente lidt street-kredit med en GR model, hvor Toyota benytter GR i forbindelse med en god bunke lækkert ekstraudstyr.

Fest og farver. Toyota byder indenfor til en bedre køreoplevelse, og nej, de nye sporty biler kommer ikke som Hybrid.

Første GR model i år bliver en ekstra lækker udgave af Corolla Hybrid, og kikker vi et helt andet sted i modelprogrammet, er Toyota klar til at sende en sporty kassevogn på gaden.

Yaris Gazoo GR – nok en interessant topmodel med navnet Yaris. Ny Yaris kommer lige efter sommerferien, denne GR kommer sidst på året.

Toyota Proace GR har fået frække fælge og en del mere udstyr, der er gjort lidt ekstra ud af det udvendige, så denne Proace skiller sig ud på byggepladsen, og så er det værd at lægge mærke til bilens sæder, der er mindst en klasse over det, man er tvunget til at byde sin bagdel i en standard Proace.

-og så er der jo denne her, men det er en helt anden og meget mere barsk historie, som først kommer på gaden i 2021 og i voldsomt begrænset oplag.

Pin It on Pinterest