Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

16. May '17 18:55 by Jørli Petersen

Trækdyret

Nissan Navara er i virkeligheden to forskellige biler. Topmodellen har mere daglig komfort, mens den billigste er bilen til typisk dansk brug. Forklaringen er enkel. Navara fås med to forskellige typer baghjulsophæng.

Nissan Navara bryder med mange gode traditioner med den nyeste model, men Navara er i virkeligheden to meget forskellige biler, og i billigste udgave er den nye Navara netop det, vi anser for den mest aktuelle version af en pick-up under danske forhold. Hvis bilen er som testbilen, på hvide plader og med bagsæde, er det topudgaven, der er den store forfører.

De to versioner af Navara handler om karrosseri. Dobbelt Cab som testbilen eller som King Cab, med let udvidet kabine. Det er også to versioner af samme motor, Renaults lækre 2,3 motor fra Master, som yder enten 160 eller 190 HK i Navara, med manuelt eller automatisk gear, og så kommer den helt afgørende forskel på ”billig” Navara med 160 HK og i King Cab version, en bil med helt traditionel stiv bagaksel, den alt dominerende type aksel til denne type bil, en ladbil med hestvognsfjedre, mens testbilen med maksimalt udstyr og topmotor har multilink ophæng på baghjulene, og det er her, vi har afgørende forskel på det vi kalder de to typer Navara.

Renaults lækre 2,3 motor fra Master har sneget sig ned i Navaras maskinrum. Motoren fås med 160 og 190 HK.

Mål og formål

Lad det være sagt så det ikke kan misforstås. Man kan meget let lade sig forføre af Nissan Navara. Både fordi den mere tilgivende bagaksel giver en masse af den kørekomfort, som de mere traditionelt byggede pick-up konkurrenter kæmper for at komme i nærheden af. Forførelsen gælder også 2,3 motoren, som med stor succes er dukket op i Navara, den 190 hestes version viser med al tydelighed hvad 2,3 motoren formår, – da vi også kender samme motor med 160 HK, tør vi også sige god for den mindste Navara, men forførelsens fangarme ikke gælder for den 7-trins automatkasse Nissan har spændt efter 2,3 motoren.

Upoleret eller bare manglende finesse, den er ikke helt hjemme på alle leder og kanter, men den fungerer, og programmeringen af gearkassen tillader også, at motoren kan få lov at spille nogenlunde med sit herlige moment, og hvis vi skal gå et skridt videre, kan vi godt sætte navn på indtil flere Nissan biler, som kunne få stor fornøjelse af den teknik, som nu findes i Navara.

Testbilen er den sjældne udgave med bagsæde og på hvide plader.

Nissan Navara bruger AdBlue i Euro 6 version. Påfyldning finder sted i bilens højre side, mens diesel skal tankes i venstre side.

Men, og her kommer igen det berømte forbehold. Nissan Navara er som tidligere nævnt ikke en, – men to biler. Vi har ikke taget livtag med den traditionelle Navara King Cab, men vi ved, at med den nye og mere komfortable bagaksel, har Navara også et problem når den kører med læs. Allerede når bilen har mindre end halvt læs på ladet, synker den betænkeligt i fjedrene, og et par velvoksne motorjournalister oven på det knap halve læs på Navara, fik fjedrene til at synke til det næsten betænkelige, så vi hejser det advarende flag, som desværre gælder for den mest almindelige anvendelse i Danmark.

Her er det entreprenøren, anlægsgartneren og andre med stort behov for kørsel med tungt læs, som skal tænke sig om en ekstra gang. Med et ton mørtel eller grus på ladet plus en trailer med gravemaskine og yderligere værktøj på trækkrogen, er Navara et stykke fra det ideelle. Næsen peger mod himlen og evnen som trækker lider selvfølgelig under, at kuglen der trækker den 2-akslede trailer pludselig er lavere end tiltænkt, – det er ikke det perfekte køretøj til dette formål, og derfor vort forbehold overfor Navara i topudgave.

Nissan Navara er en såkaldt 1-ton pick-up med lastevne tæt på de 1000 kg. Der er rundt regnet 400 kg på ladet.

Den billige løsning

Derfor er den billige løsning af ny model Navara nok den bedste variant til de fleste danske pick-up købere. At luksusudgaven er klart den bedste, så snart man ikke kører med fuldt læs eller blot bruger den som trækker, ligger uden for enhver tvivl.

Vi har naturligvis også sat trailer efter ny Navara, med den komfortable bagaksel, og vi er ikke det mindste overrasket. Nissan Navara er en fremragende trækker. Nissan har i mange år lavet den ene eminente trækker efter den anden, den tidligere model X-Trail var i mange år vores favorit i mellemklassen, og nu er Nissan tilbage med en toptrækker, og vi er meget sikre på, at det gælder både den billige og den dyre Navara, hvis man kører uden læs på ladet.

Bag rattet har man også en luksusoplevelse i ny Navara. At bilen er på hvide nummerplader og har bagsæde, gør den endnu mere speciel, og er med til at styrke oplevelsen af luksus ud over det almindelige i klassen, men selv med to sæder i bilen, har man det aldeles fremragende bag rattet i Navara. Vores forbehold er udelukkende det vi har beskrevet, for det hjulophæng man glæder sig over når man kører tom eller med meget lidt læs på bilen, er samtidig bilens svaghed, hvis man bruger en pick-up som man oftest bruger en pick-up i Danmark.

 

Nissan Navara 2,3 DCI Tekna

Med mindre end halvt læs, er Navara de-luxe allerede godt i knæ. Den billige med bladfjedre har ikke samme tendens, og er således mere egnet til typisk dansk brug.

Pris: fra 207.377 kr excl moms

Pris for testbil: 284.943 kr excl.moms

Motor: 2,3-liter 4-cyl

7-aut

190 HK v. 3750 o/m

450 Nm v. 1500-2500 o/m

0-100 km/t: 10,8 sek

Tophastighed: 180 km/t

ECE-snit: 14,5 km/l

Kørevægt: 2033 kg

Totalvægt: 3010 kg

Trailer: 750/3500 kg

CO-2: 183g/km

Pin It on Pinterest