Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. September '20 17:00 by Jørli Petersen

Tre gange M3

2-dørs M3 med betegnelsen M4. M4 er coupe og cabrioletudgaver af 3-Serie, men uanset model, er nyheden belastet af BMW’s nye og noget mere vulgære front. Man kan ikke lade være med at tænke på den tidligere “Dame Etna” model, som hurtigt blev gjort til en ommer.

BMW 3 er den klassiske sedan eller stationcar, BMW 4 er den nye modelbetegnelse for en 3-Serie coupe eller cabriolet, men når man sætter et M foran, er det mindre vigtigt, om bilen har to eller fire døre i siden af karrosseriet.

Det gælder også for den næste M-serie, der er klar til salg i løbet af foråret 2021. Bag hele historien handler det om højtydende og super velkørende biler i den absolutte topklasse, men det vi ved på nuværende tidspunkt er, at motoren selvfølgelig er en række 6’er, der er sat to turboladere på overarbejde i motorrummet, og BMW har arbejdet godt og grundigt med køling af motoren, så bilen altid har den helt optimale motortemperatur, uanset om man lusker på vej hjem fra vuggestuen, eller man ønsker at finde ud af, hvorfor M-serien fra BMW nu en gang er så berømmet for at være det helt specielle.

Klassikeren M3 med den lige så klassiske række 6’er, som her er pumpet op til 500 HK.

Der er naturligvis den ekstraordinære M undervogn på de nye 3- og 4-serie M-modeller, det er netop undervognen der gør, at en ægte M står anderledes på ”sutterne” end en almindelig 3-Serie, så kendere ved altid, om bilen er ægte M, eller en gang ekstraudstyr med særligt henblik på friske skilte hen over bilen.

Den nye M-klasse napper de første 100 på 3,9 sekund. Der går 12,5 sekund før man når de 200 km/t, og når man køber bilen, er der indsat en elektronisk begrænsning på 250 km/t, som dog kan fjernes på det lokale værksted.

Livet kan være hårdt, men det kan også lækkert indrettet.

Den sprøde række 6’er yder 500 HK og 650 Nm, og man skal være ekstra forsigtig når man bestiller bilen, for der er mulighed for en række tilkøb, som vil gøre bilen endnu bedre, men med bestemthed og en hel del dyrere.

De første udgaver af ny M-klasse kommer som sagt til foråret, noget senere kommer de nye M-klasser med træk på alle fire hjul, og i 2022 kommer den første M3 stationcar.

BMW har også travlt med at fortælle om den mere rummelige M-klasse, men her siger vi pyt. Når det er en M-klasse, er det kun køreglæde det handler om, for ingen køber en M3 på grund af bedre benplads ved bagsædet.

Og priserne? Lige så ukendte som alle andre priser efter førstkommende nytår. Til gengæld tør vi godt spå om de kommende priser på service og reservedele. De vil også være i særklasse.

Den anderledes undervogn betyder, at en M-klasse står anderledes på hjulene end en standard 3-Serie.

Pin It on Pinterest