Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

18. July 14:48 by Jørli Petersen

Tre gange Subaru

Den første af tre nye elektriske modeller fra Subaru er denne Solterra. Bilen er på det danske marked i slut 2025, og der er ikke den mindste antydning af en kommende pris.

Vi kan ikke lade være med at tænke Toyota, når vi bliver præsenteret for ikke én, men hele tre elektriske nyheder fra Subaru, det japanske bilmærke, som alt andet lige, ikke har ofret el-biler den helt store opmærksomhed til dato.

Men årsskiftet 2025/26 er det store skifte for Subaru, den første nye ellert er allerede kommet til Danmark i årets sidste måneder, og i de første tre måneder af 2026 kommer yderligere to nye ellerter, og så kunne man fristes til at tro, at det var tre meget ens biler.

Og det er det også. Teknisk er de alle baseret på det samme. Det er samme motorer og samme batteripakke, der ligger bag, og med denne ganske enkle opskrift, er alt med styring og opladning også det samme, men Subaru er ikke ene om at udnytte en enkelt udvikling til mange forskellige modeller, og når vi tænker Toyota, er det fordi, der godt kunne være en masse Toyota i den nye Subaru, og til de der ikke er opmærksom på det tætte forhold mellem de to bilmærker, kan vi bare henvise til en fælles sportsvogn, hvor vi finder noget så utænkeligt som en Toyota med boxermotor, og ser vi på alt det med ejerskab, så har Toyota en solid gang aktier i Subaru, så de to bilmærker er meget tætte, og med en håndsrækning fra Toyota, kan Subaru få overstået alt det med udvikling af ellerter og undgå børnesygdomme let og bekvemt. Alt det har Toyota klaret for Subaru, selv om de selvfølgelig vil benægte de meste af det vi tænker, men til realiteterne.

De tre nye modeller er følgende: Solterra, Uncharted og e-Outback, og det er selvfølgelig den sidste af de tre, der får liv i trofaste Subaru-fans.

Nyhed nummer to. Subaru Uncharted, en mindre, såkaldt kompakt model SUV, og den eneste der fås med forhjulstræk.

Alle tre modeller er bygget på det, Subaru kalder e-Subaru Global Platform, og vi tænker igen i retning af Toyota. Det samme gør vi med batterier med tilsvarende struktur, her er en batteripakke på 77 kWh et gennemgående træk i de tre nyheder, Subaru har også udviklet en særlig el-motor til forhjulstræk, mener Subaru officielt, vi har endnu ikke oplevet Subaru som specialister i netop el-motorer, de kan så meget andet, men el-motorer???

Første model fra Subaru bliver Solterra. Et allerede kendt navn hos Subaru, det hedder sig, at genkomsten af Solterra betyder, at bilen er voldsomt opgraderet, og den tror vi ubetinget på.

Vi taler om 340 HK, 0-100 på 5,1 sekund, en effektiv batteripakke på 73,1 kWh og en rækkevidde på mere end 500 km.

Noget der går igen i alle tre modeller, er en trailervægt på 1500 kg, og det viser tydeligt, at det er samme basiskonstruktion i alle tre modeller. Samme platform og samme gang maskineri, og så er der lige det med trailere og ellerter. Det er to ting, der ikke passer sammen.

Denne Solterra er klar i Danmark inden for de næste fem måneder, – altså november. De der har lidt mere tålmodighed, kan vente på Uncharted, der er det Subaru beskriver som en kompakt type SUV, og ser man godt efter, kan man godt se, at Uncharted er mindre end Solterra, ligesom den er mere coupe-agtig.

Igen taler vi om 4WD, batteripakken som brutto lægger 77 kWh, 340 HK, en rækkevidde på 470 km og 5 sekunder til de første 100.

Det er også Uncharted der kommer i en mindre og sikkert billigere model, det er samme motorisering, men man har fjernet den ene motor, så den også fås som ren forhjulstrækker, batteripakken er reduceret til 57,7 kWh netto og rækkevidden skulle være 445 km, men fælles for alle opgivelser vil være, at de ikke er endelige, og især rækkevidden mangler et WLTP stempel, før vi ved, hvad vi skal sammenligne med.

Endelig E-Outlander. Et meget kendt og afholdt navn hos Subaru, med benzinmotor er det den model, der kører direkte ind i evigheden, men nu taler vi ellert, så det er noget ganske andet, og her skal Outlander først bevise, hvad den er værd.

Her finder vi igen en batteripakke, der lægger 74,7 kWh netto, det er 380 HK, – altså en motor på hver aksel, 4,4 sekund til 100, en rækkevidde på mere end 450 km, og så slutter Subaru igen nyhedsstrømmen med de 1500 kg til trækkrogen, mens der ikke er selv den mindste antydning af noget, der ligner en kommende pris.

Skal vi driste os til et gæt, som er og bliver en lidt vildt gæt. Med de nuværende afgifter, kan den billigste Subaru Uncharted med træk på forhjulene og den lille batteripakke starte sin danske tilværelse fra 349.999 kr. Men det er også bliver et lidt vildt gæt.

Den sidste nyhed bliver denne Outback, der har fået tilføjet et “E”.

Pin It on Pinterest