Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. October '18 11:18 by Jørli Petersen

Tre – Serie – plus

BMW næsten sprøjter nyheder ud fra samlebåndet, men i trængslen af nyheder, er det alligevel den nye 3-Serie, der vejer tungest i vægtskålen. Ny 3-Serie er klar til salg i marts måned, og fra start er det især den nye model 330d med ny 6-cylindret dieselmotor, der tiltrækker størst opmærksomhed.

Det er ikke nu sparegrisen skal slagtes. Det gode bilråd må være: Vent til marts måned næste år, hvor den nye 3-Serie er klar til salg eller leasing, for selv om ny 3-Serie er meget tro mod BMW’s stil, er der alligevel så meget nyt i den næste 3-Serie, at den burde have haft et andet design, men så er det jo ikke en rigtig 3’er, og man ville bryde den lange tradition med kun små designmæssige ændringer, på de i alt 15 millioner BMW 3-Serie der er rullet af samlebåndet, siden 3’eren afløste lige så legendariske 2002.

Ny BMW 3-Serie er både større end forgængeren, men den har også et stivere chassis, større akselafstand, større sporvidde og lavere. Det er kun designet der ændres med stor forsigtighed.

Når man studerer oplysninger om ny 3-Serie, kommer man til at sætte en hel række plusser, – her er nogle af de punkter vi har noteret på blokken. Skarpere køredynamik påstår BMW, men det kan alle jo påstå om en nye model, men hvad med ny undervogn med ny type affjedring, lavere vægt, større sporvidde, lavere tyngdepunkt og større sporvidde.

Alt dette giver masser af plusser til den kommende 3-Serie, og nysgerrigheden bliver ikke mindre når man kan konstatere, at ny 3-Serie er generelt større end den nuværende model, og motorprogrammet skuffer heller ikke.

Modelprogrammet består af 4-dørs sedan fra start. 3-Serie som stationcar kommer senere. Forventet ankomst på den anden side af sommerferien.

BMW lægger ud med fem motorer. To gange 4-cylindret benzin og to gange 4-cylindret diesel. Benzinudgaverne hedder 320i med 184 HK og 330i med 285 HK, og det er her man skal være ekstra forsigtig, for BMW har lavet skudder-mudder i sit motorprogram, en 30’er ikke nødvendigvis en 6-benet. Det er lidt skuffende en 4-benet 2-liters, så den mangler den smægtende lyd fra en BMW række 6’er, man tidligere kunne fornøjes over, men hvis vi ser på de nye dieselmotorer til ny 3-Serie, stiger humøret et par grader. Foruden de to 4-benede der starter med en 318d med 150 HK over en 320d med 190 HK, lander vi på en 330d, som i dette tilfælde er en helt ny 6-cylindret med 265 HK.

Alle disse er klar til salg, herunder en 3-serie sedan med 4wD eller xDrive i marts måned, men BMW fortsætter fornyelsen i hastigt tempo. Efter sommeren 2019 kommer en 3-Serie 330e iPerformance, der er en hybrid med benzinmotor som fuldgyldig reservemotorisering, og hvis man stadig har lidt mønter tilbage i sparegrisen, når vi kommer til de sidste uger af 2019, kan man overveje at bruge den sidste mønt på den helt nye BMW M3.

Det bliver et festligt BMW-år.

BMW præsenterer en lang række nyheder på årets biludstilling i Paris, men det er den nye 3-Serie, der indtager hæderspladsen foran nyheder som Z4, X5 og ny 8’er.

Pin It on Pinterest