Tysklærerindens farvel

Nissan Micra har skiftet stil. Fra at være tysklærerindens foretrukne, er Micra nu en bil med næsten tjekket design og appel til det brede publikum.

Nissan melder sig for alvor i den populære familieklasse med en helt ny type Micra, hvor vi kort kan konstatere, at tiden hvor det kun er tysklærerinder med stram knude i nakken der kører Micra, er endegyldigt forbi.

Det er faktisk kun navnet der har overlevet siden 1993, hvor Nissan overraskede alt og alle ved at bliver kåret til Car of the Year i Europa som den første japanske – eller ikke europæiske bil i det hele taget.

Det fik Nissan til at tro, at træerne voksede ind i den berømte himmel. Pludselig kostede en Nissan Micra astronomiske summer, og salgtallene dykkede næsten til noget tocifrede på årsbasis. Faktisk var det så slemt, at Micra kun tiltalte den gruppe købere vi gennem årene har kaldt tysklærerinder, men Nissan har altid haft sine særheder. Først var det bilens utraditionelle design, siden var det bilens totalgearing, hvor den lille 1,2 motor med tilhørende 4-trins gearkasse havde en teoretisk tophastighed på den anden side 240 km/t, hvor det praktiske resultat nærmest gav sig selv, bilen var ubrugelig i almindelig trafik, og 4. gear kun til pynt.

Topmodellen med Tekna udstyr koster uhyrlige 190.000 kr, så testbilen er en sjældenhed.

Dagens Micra er meget anderledes, men stadig med en del af Micras særkender, og her tager vi dem fra en ende af.

Dynamisk Micra

Først aflyste vi tysklærerinden, og det skyldes især to ting. Bilens ganske vakse design, der er noget helt andet end det der har været Micras specialitet gennem årene, – som nummer to har vi bilens køreegenskaber, som rykker Micra ud af ligegyldighedens mellemklasse til at være blandt de klart bedste, og lad os bare dvæle ved det sidste, som er den nye Micras helt store styrke.

Foruden en ganske omfattende sikkerhedspakke med en form for aktiv ESP eller hvad man skal kalde den elektroniske medstyring, som Nissan benytter aktivt, og ikke kun til rene sikkerhedsformål.

Lædersæder hører til Tekna, det samme gør Bose anlæg, som i overflod har to højttalere i nakkestøtten. Bemærk den midterste forbindelse til nakkestøtten, højttalerne er ikke trådløse.

Testbilen var topmodellen med Tekna udstyr. Det betyder hele udtrækket med alt i udstyr af den ene og den anden slags, det betyder også 17-tomme hjul med dæk i 45 profil, og det er usædvanligt for biler i den gængse familieklasse, og dækkene har sammen med en ganske god opsætning af undervogn en helt afgørende betydning for bilens køreegenskaber.

Vi vil næsten gå så langt, at vi vil sige, at bilen er ganske underholdende. Der er rigtig god respons fra de styrende hjul, man har god vejføling, man har i det hele taget en bil med rigtig god dynanik, en bil som kan fræses ganske kækt gennem skarpe kurver, uden at ESP-systemet går amok og bremser bilen ned med vold og magt. Hvis vi var lidt mere frejdige, ville vi næsten kalde den samlede kørepakke for sporty, men så lagt strækker buksebagen trods alt ikke, og vi vender tilbage til årsagen.

Designet har vi rost siden vi så bilen første gang på biludstillingen i Paris sidste år. Det er tydeligt, at Nissan har skiftet spor med mærkets mindste, og vi røber sikkert ikke nogen statshemmelighed når vi siger, at dagens nye Nissan, er bygget på samme platform som den næsten Renault Clio, og det skal Renault glæde sig til, hvis de vel at mærke vælger en undervogn tæt på Micras, som på trods af dynamiske køreegenskaber og dæk i 45 profil, også har en vis portion komfort, så man også har en helt almindelig familiebil, når man bare sniger sig rundt i regnvejr og holder i kø det meste af tiden efter dagens arbejde.

For syns skyld

Kabinen i Micra er også anderledes. Vi har tidligere nævnt, at testbilen har ”den ganze sweinerei” stavet på dansk frisprog, så folket kan forstå, at vi mener det alvorligt. Det inkluderer en form for lædersæder, der ser bedre ud end de er, siddekomforten står ikke mål med materialer og design, vi mangler også lidt ben- og sidestøtte, når vi udforsker bilens køreegenskaber, vi sidder i en kabine med masser af menuer, med diverse former for advarselsblink, med det største system i underholdning, med et bedre rat med bedre kontakter end tidligere i Nissan, men Micra er også en bil med gennemsnitlige pladsforhold på forsæderne, mens det er mere knebent på bagsædet.

Bagagerummet er standard for klassen. Bundpladen er ualmindelig tynd, og kan ikke klare for mange tunge genstande.

Faktisk er Micra nok lidt mindre end de mest oplagt konkurrenter, mens bagagerummet er standard, ligesom vi glæder os over, at der trods alt er et rigtigt reserve- nødhjul i Micra, og ikke kun en tvivlsom pumpe og noget lappegrej, som måske, måske ikke kan redde den lidt kedelige situation, der samtidig koster en mindre formue at tage i brug uden nogen form for garanti for videre kørsel.

Det store minus

For mange linier siden skrev vi, at Micra altid har været lidt sin egen, og ny Micra er ingen undtagelse. Før vi går til stålet indrømmer vi gerne, at vi her på redaktionen er inderligt trætte af 1-liters motorer med kun tre cylindre. Derfor er det en anelse befriende at stifte bekendtskab med en 0,9 liters, en motor der er hentet direkte fra det fælles Renault/Nissan lager.

0,9 motoren er lidt svagere, lidt mere sløv, lidt mere kedelig – rent ud sagt, endnu mere R.. kedelig end så mange andre, og den er Micras helt store svaghed. Nu er den 90 hestes 0,9’er ikke eneste motor til Micra, det fås også endnu værre med en 70 hestes, fy for den da, – bare tanken, og så får man ikke engang fuld valuta for alt det kedelige maskineri, ved at kunne vinke til alle de andre, når de skal tanke.

Micra kører ikke længere på literen end konkurrenterne. Hvis man forsøger at holde tempo på motorvej, hvad vi gjorde rigtig meget i testugen, ruller vi fra 14,8 til 15,6 km/l alt efter vind og vejrforhold, når vi ruller almindelig by- og landevejskørsel, kører vi 18,6 km/l, og det kan vi gøre lige så godt i mange andre biler.

Det vakse design er sammen med bilens rigtigt gode køreegenskaber det helt store plus ved den gennemgribende nye Micra.

Vi bander også over den lidt triste 5-trins gearkasse, som vi kender fra Clio. Maskineriet i Micra er slet ikke noget at glæde sig over, og vi ser frem til den dag, hvor der kommer en Micra med motor, men udsigterne kan godt være lange, for Micra må betale prisen for at være mærkets mindste, det er Micra der skal redde det store CO-2 regnskab i land for Nissan, så man ikke falder i unåde hos EU, mens staklerne er de mennesker, der skal transporteres, og mens vi fornøjer os over rigtigt mange ting i ny Micra, er vi grundigt trætte af motorerne.

Vi slipper heller ikke for at påpege, at startprisen for biler i denne supersælgende bilklasse, er 130.000 gode danske kroner. Nissan Micra føler sig højt hævet over den kendsgerning, og lægger ud med 140.000 kr for den mest dødsyge 70 hestes model. Man sover uroligt om natten blot ved tanken, så ny Nissan er kun halvgjort, og vi opfordrer så indtrængende som vi kan, – gå lidt længere ind på motorlageret, og find en noget mere værdig motor, for bilen fortjener noget der er meget bedre.

Nissan Micra 0,9 IG-T Tekna 

Det ligner en motor, og det er det også, selv om det er den helt store svaghed ved ny Micra. Vi bringer et foto af Micras supermotor, en 3-benet 0,9 liters med 90 HK. Rent ud sagt en katastrofe i en bil med ganske dynamiske køreegenskaber. Vi benytter lejligheden til at udsende et S.O.S. og en bøn. Kære Nissan, giv Micra en meget bedre motor. Gerne noget med en god bunke kubik.

Priser fra: 190.100 kr

Testbilen koster: 139.900 kr

Motor: 0,9-liter 3-cyl

5-trins manuelt

90 HK v. 5500 o/m

140 Nm v. 2250 o/m

0-100 km/t: 12,1 sek

Tophastighed: 175 km/t

ECE-snit: 21,7 km/l

Kørevægt: 1059 kg

Totalvægt: 1530 kg

Trailer: 525/1200 kg

CO-2 g/km: 104 g