Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. November '21 09:53 by Jørli Petersen

Ultimativ M

Det er BMW når det er værst. Ultimativ siger BMW om nyheden, vi siger ultimativ grim. Verdens værste.

BMW har aldrig været bange for at flytte grænser, og næste års 50 års jubilæum for M-modellerne bliver i sandhed et opgør med grænser, som BMW ikke mener man flytter, – man nøjes med at skubbe.

Den kommende M-jubilæumsmodel får navnet XM, og nej, det er ikke en Citroen.

Kabinen er allerede klar. Det er priserne til gengæld ikke.

Om det bliver det endelige navn på bilen er derfor usikkert, men som nuværende concept hedder bilen XM, mens resten stort set ligger fast, for BMW er allerede klar til at vise kabinen i den kommende M’er, som foruden en masse andre ting, også skulle tilbyde kommende ejere den ultimative køreoplevelse, og det sidste lyder især interessant, og kan måske kompensere for det åbenlyst negative ved næste års BMW XM.

BMW XM er en plug-in hybrid med 1000 HK, og heldigvis en rigtig V8’er, hentet direkte fra Rolls Royce .

Det voldsomt store, nærmest kørende monster, måler 511 cm i længde. Bilen er en type SUV, og vi ved ikke med sikkerhed, om bilen trækker på alle fire, eller man nøjes med en gang baghjulstræk, vi ved dog, at motorrummet er forsynet med en Rolls Royce motor, som også kører med BMW V8, og i tilgift har man tilføjet en gang el-motor, for BMW XM er en plug-in hybrid.

Samlet motorydelse oplyses til 750 HK og flotte 1000 Nm. Det sidste tal er ikke helt så imponerende, når der er en el-motor til at hjælpe, men vi glæder os til at se de endelige ydelser fordelt på enheder, og det er selvfølgelig yderst interessant at finde ud af, hvordan BMW har tænkt sig at kombinere en 173 cm høj bil med en ultimativ køreoplevelse.

Førerhund kræves. Hvis man vil have den ultimative køreoplevelse, som BMW lover, kræver det, at en førerhund kan lede dig frem til bilen, så smagsløgene ikke har lidt overlast undervejs.

Modsat bilens egenskaber på vejen, er vi ikke et sekund i tvivl om en anden ultimativ oplevelse.

Der er ualmindelig langt fra fortidens M1 til morgendagens XM.

Denne BMW jubilæumsmodel går direkte over i historiebøgerne for sit stygge design.

Ny BMW XM er styg, styg med styg på toppen.

Vi frygter, vi her har verdens til dato grimmeste bil. En bil der kan overgå de værste SsangYong kreationer, men indtil videre har vi ikke set bilen i virkeligheden, så vi ved ikke hvordan den ser ud, når den sætter sine 23 tomme hjul på asfalten. Vi håber virkeligheden er formildende, så vi kan nedgradere til en enkelt gang Styg.

Bilen går i produktion i slutningen af 2022. Dansk pris, – det ene gæt er lige så godt som det næste.

Begrebet burka-bil har tidligere været anvendt omkring Toyota Mirai, men BMW XM tar’ prisen. Hverken Mirai eller Ssangyong’s værste kommer i nærheden af BMW XM, når det gælder totalkikset design. Heldigt bilen er rettet mod amerikanske købere, der er knap så stilsikre som europæere.

Pin It on Pinterest