Uorden og brudte løfter

Det er ikke småpenge, der ruller i kassen her ved betalingsanlægget ved Storebælt. Den 18 kilometer lange forbindelse er guldægget hos Sund & Bælt, men broen er betalt for mange år siden, og det burde være gratis at køre over broen.

Det var J.O. Krag, der sagde de vise ord, der senere er blevet legendariske i dansk politik: Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt.

I bund og grund et udsagn der vidner om sund fornuft og omtanke, der burde vise, at politikere kan blive klogere, men det er desværre blevet et symbol på noget helt andet, at politikere løber fra alle de løfter man giver, før befolkningen begiver sig til stemmeurnerne, men så snart krydserne er talt op, bliver rigtigt mange politikere ramt af pludselig glemsomhed, ligesom man i hastigt tempo løber fra de løfter, man har givet vælgerne.

Nu truer endnu et valg til Folketinget, så det er tid for nye løfter og gaver til særligt udvalgte vælgere, og det er heldigt, statskassen er så rummelig, at den kan indeholde det, der kaldes råderum, som i virkeligheden ikke er penge, der er dukket op på samme måde som lommeuld, den voldsomt bugnende statskasse er ”for meget betalt skat”, og som sådan bør politikerne stå frem og fortælle hvad de mener, for de 179 folkevalgte er i en helt særlig position, de er den eneste faglige organisation i kongeriget, som fuldt og helt kan forhandle sin egen løn, samtidig med man vedtager det resultat, der er kommet ud af de såkaldte forhandlinger.

Senest har Skatteministeriet udgivet en liste over de virksomheder, der har betalt mest i skat i 2024.

Novo Nordisk er ikke uventet nummer et på listen. Novo betaler meget mere i skat end listens nummer to, så det må være helt i orden, hvis danske skatteydere sætter stor pris på denne gigant på verdensmarkedet, men når fingeren løber ned ad listen over de 100 selskaber, der sender flest penge til statskassen, så ministrene kan få fine biler, Lars Ulykke kan få sin egen flyver, og de 179 medlemmer selv kan fastsætte deres egen løn og pension, stopper vi her på redaktionen ved nummer 27.

Sund & Bælt er nummer 27 på listen over virksomheder, der sender flest penge til statskassen, men her må vi udbryde et stort HOV!

Hvorfor fremstår Sund og Bælt som en virksomhed på linje med alle andre virksomheder. Den vigtigste indtægtskilde for Sund & Bælt er broen over Storebælt. Efter Venstre tidligt i 80’erne stemte imod broen, så den endnu engang blev udskudt, var det i mange, mange år en almindelig opfattelse, at så snart broen var betalt, skulle det være gratis at køre over Storebælt.

Nøjagtigt som det er med alle andre broforbindelser i Danmark. Selv den nye Kronprinsesse Marys Bro, der åbnede i 2019, er nu blevet gratis, for ved Frederikssund havde bilisterne et valg, man kunne vælge den gamle bro fra 1935, eller betale for at køre over den nye, og det viste sig, at bilisterne valgte den gratis løsning, så til sidst måtte politikerne bøje sig, og gøre det gratis.

Ved indgang til 2026 er broen over Storebælt betalt flere gange. Det ved politikerne selvfølgelig godt, men en tidligere statsminister, landets første kvindelige statsminister, fik den gode ide, at man kunne forgribe sig på broens indtægter, for at få kørt en finanslov igennem, og siden da, har der været stort flertal for netop den løsning.

Bilisterne har ikke fået gjort det tydeligt, at det bør være gratis at køre over Storebælt. Politisk kan man ændre systemet på en sådan måde, at de der benytter broen, betaler for broens vedligeholdelse, et system der ses flere steder rundt om i Verden, og således kan man nedsætte prisen til en 20’er for at køre over broen.

Nu er valgkampen startet. Vi skal til stemmeurnerne i 2026, og hvilke politiske partier tør afgive et løfte til landets bilister: Et løfte om at overholde det man lovede landets bilister, da man endelig stemte ja til en fast forbindelse over Storebælt.

At gør Storebælt gratis eller næsten gratis, vil også få en gunstig indflydelse for DSB og dermed for billetpriserne. Når bilerne ikke skal betale mere end vedligehold af broen, må det samme gælde for DSB, men, hvis man holder hvad man lovede i 1986, vil der selvfølgelig ikke klinge 359.570.508 kroner ind i statskassen, og det beløb er ikke det eneste, der drypper fra billetlugerne i Korsør. Der betales selvfølgelig også moms, når man køber en billet, og det beløb fremgår ikke af den indbetalte skat, men det viser med al tydelighed, at broen er en forgyldt forretning, som de folkevalgte nødigt vil gøre gratis.

Sagen om at gøre det gratis eller næsten gratis at køre over Storebælt, burde være en mærkesag for FDM, Forenede Danske Motorejere, en betegnelse som man af en eller anden grund ikke længere er så begejstret for.

Det er meget sjældent, vi er ude med riven efter netop FDM. Denne organisation kæmper normalt for bilismens sag, man kan diskutere hvor godt man udfører sit vigtigste hverv, men vi er på FDM’s side, når de går efter det, der kan ligne en samfundsfjende nummer et, – de private parkeringsselskaber, men når FDM pludselig blander sig i, hvad der skal give klip i kørekortet, skal de have en solid omgang med krabasken.

FDM bør bøje sig over katederet og modtage 10 rap med spanskrøret, når man går til kamp for nye love omkring brug af sikkerhedsseler.

Om det skal koste klip i kørekortet af køre uden sikkerhedssele, er ikke en opgave for FDM. Det er en 100 procent politisk beslutning.

Vi slutter med lidt ekstra oplysninger om de 100 mest skattebetalende virksomheder i Danmark i året 2024.

Som nummer 53 finder vi Semler Group. Det er her vi finder VW, Skoda, Seat o.s.v., Semler har foruden at medvirke til at skaffe bilafgifter til statskassen (modvilligt naturligvis), bidraget med 168.000.000 kroner, og som nummer 68 dukker K.W. Bruun op, den nu forhenværende bilimportør af Citroen, Peugeot o.s.v. har lagt 135.000.000 kr i statskassen i selskabsskat, og det er et tal, vi med stor sikkerhed tør sige, ikke vil gentage sig. K.W. Bruun er nu forhenværende bilimportør, virksomheden hedder nu Wismo Group, og indtil videre kommer det nok til at knibe med at finde penge til at betale skat i betydende omfang.

Togforbindelsen over og under Storebælt åbnede i 1997, bilerne fik lov at køre i 1998, og siden er broen betalt flere gange. Men det er stadig ikke gratis at køre over, som det elles blev lovet af landets politikere i 1986.