Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. June '18 15:38 by Jørli Petersen

Utidig omhu

Det er utidig omhu at præsentere en ny og endnu mere sporty udgave af Mazda MX-5, og først sætte bilen til salg når sommeren er forbi og låget skal lukkes. Her et Mazda låg for de få, der også bruger bilen om vinteren. Det to-delte foldetag.

Når sommeren for alvor rammer med sol og høje temperaturer, er den helt rigtige bil selvfølgelig en åben bil, så den bedste af alle bilnyheder er endnu en spændende udgave af den åbne sportsvogn, og når det er en opdatering af Mazda MX-5, den mest solgte sportsvogn nogensinde, er det selvfølgelig en rigtig god nyhed.

Det bliver ikke dårligere, når man ser de nye detaljer på bilen. Næste version af Mazda MX-5 har stort set ingen udvendige ændringer eller såkaldte forbedringer, de store nyheder er gemt i motorrummet, hvor de to langsliggende motorer på henholdsvis 1,5 og 2,0 liter har været en tur gennem Mazdas afdeling for motornørder, og begge motorer har fået ændret selve forbrændingskammeret, det kan være et ændret topstykke, et ændret stempel eller begge dele, resultatet er forbedret moment for begge motorer, og både 1,5 og 2-liters motorerne opfylder nu de kommende Euro 6d miljønormer.

Den store nyhed i det ændrede program finder man på MX-5 med 2-liters motor. Ydelsen er sat i vejret fra 160 til 184 HK, som er en rigtig god ydelse til en bil med så begrænset kørevægt, men den ændrede motor har også fået hurtigere speederrespons, og den nye version tager også flere snoninger, nu op til 7500 omdrejninger, og hvis vi skal se på de ydre forskelle på ny og lidt ældre model MX-5, skal man være en helt ægte kender, med mindre kalechen er brun, som er det nye tilvalg i den kulørte afdeling.

Ellers er eneste synlig ændring en lidt mørkere tone på alufælgene.

Til sidst bliver vi nødt til at nævne den dårlige nyhed. Ny MX-5 er selvfølgelig den model man vil købe, men den kommer først når sommeren er forbi??? En forbedret sportsvogn, præsenteret midt i den danske højsommer, og hvis ikke du kan styre dig og styrter ned til forhandleren, bliver du nødt til at vente, til sommeren er forbi.

Det kalder vi utidig omhu! De dersens Mazda-folk har ikke udstået deres læretid i et hus med blå vinduer på Esplanaden i København.

Nu hvor interessen er kølnet markant, kan vi oplyse, at når de nye modeller endelig kommer, vil 1,5 udgaven koste 300.000 kr, mens den nye 2-liters med masser af snurrevillige heste kommer til at koste 370.000 kr.

Nyeste udgave af Mazda MX-5 er forbedringer på begge type motorer, der nu overholder kommende Euro 6d normer, men nu er det for alvor den 2-liters der er interessant. Motorydelsen er sat i vejret fra 160 til 184 HK, og motoren runder først det røde felt på omdrejningstælleren, når nålen rammer 7500.

Pin It on Pinterest