Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. December '20 18:51 by Jørli Petersen

Van of the Year 2021

Der var både bøllebank og lammetæv til de meget få kandidater fra de indtil videre fire biler, der har rottet sig sammen for at udgive en fælles el-varebil.

Kort før jul sender den europæiske jury en velkommen julegave til Frankrig. PSA-gruppens nye el-varebil er kåret som Van of the Year 2021, men selv om titlen er fortjent, er det en yderst tyndbenet kåring, der rejser spørgsmål om kåringens fremtid.

Kun fire ”kandidater” stod på listen, da den europæiske jury skulle fordele point. Fire!!!

De fire kandidater var den franske vinder, der består af tre bilmærker på det danske marked, to gange Mercedes foruden en enkelt type Transit, som man med god ret kan spørge, om den seneste gang Transit egentlig var berettiget til at deltage i årets kåring, men i grov mangel på kandidater, har den europæiske jury været lette at overtale til lidt fyldstof i den korte række af kandidater, mens vi her på redaktionen selvfølgelig efterlyser en af årets andre store nyheder, VW Caddy.

Årets liste af kandidater bestod for første gang af en halvdel traditionel varebil og en halvdel med el-biler.

Typisk for VW at strække introduktionen af en ny model på en sådan måde, at bilen ikke kan deltage, men næste år er der ingen vej udenom, og når foråret kalder, og den bedste danske varebil skal findes, hjælper ingen kære mor. Her vil Caddy deltage sammen med alle andre kandidater.

Årets kandidater var fordelt på følgende biler.

Citroen e-Jumpy, Opel Vivaro-e og Peugeot e-Expert. Dertil kommer Vivaro med Vauxhall navneskilt, men på sigt kommer der nok en model. Toyota Proace står gemt langt ude i kulissen, men når der er batterier nok, falder der også en enkelt pakke eller to af til Toyota.

Alle disse biler er et stort sammenrend af identiske biler, og netop de mange udgaver af samme bil, er den direkte årsag til det tidligere stillede spørgsmål, – for vil der også inden for en kortere årrække være basis for en europæiske kåring. Mængden af mulige kandidater tynder yderligere ud, når VW og Ford slår kludene sammen med fælles modeller.

Lammetæv

Mercedes står udenfor de store grupperinger, – sådan da. Mercedes har et delvist samarbejde med Renault, faktisk er det kun Sprinter og visse udgaver af Vito, der kan kaldes ægte Mercedes, og det var to af disse biler, der kom som årets nummer to og tre.

Årets nummer to blev Mercedes e-Sprinter, mens den opdaterede Vito med den 0-partikeludledende dieselmotor blev nummer tre.

Indtil videre er Peugeot e-Expert den eneste af årets vindere vi har kendskab til.

Som rosinen i den berømte ende, finder vi Fords særudgaver af Transit Custom. Modeller der skal sælges under navnene Action og Trail, men nyhedsmæssigt er det så tyndbenet, at bilerne efter det vi ved, ikke burde have været med i den internationale kåring.

I Danmark er det stadig begrænset, hvad vi ved om de nye modeller, og det gælder især vinderen. Vi har kendskab til Peugeot e-Expert, der fås i to udgaver med samme motor, hentet direkte hos Peugeot 208 i eludgave, men der er selvfølgelig flere batterier i e-Expert, og rækkevidden på de to modeller er henholdsvis 230 eller 330 km. Nyttelasten på e-Expert er op til 1275 kg, og der er mulighed for køre med en trailer på 1000 kg.

Mercedes e-Sprinter er skåret over samme læst, dog med en rækkevidde som gør bilens muligheder stærkt begrænset, for at udtrykke det pænt. Vi havde fortrukket den moderniserede Vito som årets nummer to, mens vi selvfølgelig også spørger, hvorfor de nye kinesiske varebiler fra Maxus ikke var en del af kåringen, ligesom vi måtte kikke forgæves efter den elektriske udgave af den kendte London-taxi, bygget som 100 procent varebil.

Med et så begrænset antal deltagere, endte det med en solid gang lammetæv til de tre konkurrenter. De vindende biler fra PSA-koncernen vandt med overbevisende 131 point.

Mercedes e-Sprinter fik 55 point som nummer to, mens Mercedes Vito endte med 36.

Den internationale jury oplyser ikke point for biler, der ender som nummer fire eller lavere.

Hvis du vil vide mere om årets europæiske vinder, kan du finde vores første indtryk her på sitet. Den korte overskrift for det første indtryk er, – en af de to eneste brugbare el-varebiler på et danske marked. Lige nu.

Pin It on Pinterest