Variabel

Der står skrevet ingeniørleg, fest og ballade ud over denne Audi, som aldrig kommer i produktion.

Audi finpudser det store trækplaster til september måneds første store tyske biludstilling i München. IAA i Frankfurt er som tidligere nævnt lukket og slukket, en af de største biludstillinger i det hele taget er fortid, og som forsøg har tysk bilindustri kastet sit blik på München, og netop München med nærmeste opland er hjemsted for to kendte bilmærker, Audi og BMW, og Audis udspil til den næste tyske biludstilling er både forudsigelig, men sandelig også overraskende.

Audi byder på en bil med noget så ualmindeligt som variabel akselafstand.

Audi er på vej med ikke en, men tre koncept-biler. Concept står der med store bogstaver over den overraskende Audi Skysphere, der indeholder ting vi vil se i fremtiden, men også noget så uhørt som variabel akselafstand, som er noget ganske nyt og kontroversielt.

Udstillingsbilen er også et bud på fremtidens førerløse bil. Her er kabinen med rat og pedaler, som forsvinder, når bilen er selvkørende.

Audis designstudie, concept eller hvad man skal kalde bilen, kan skifte længde fra 494 cm til 519 cm, Audi betegner bilens skift som et skift fra klassisk GT – Grand Turismo – til GTI, og systemet med den variable akselafstand skulle foregå på samme måde som en form for udtrækkelig hylde i et skab, det er kraftige metalkonstruktioner der forskydes i hinanden, det hele drives af en elmotor, og vi ved ikke om systemet er åbent eller lukket, begge dele har fordele og ulemper, men det synes som et system, som mere er et interessant højdepunkt på en biludstilling, end det er noget der vil dukke op på fremtidens biler.

Både fordi det er kompliceret, sikkert sårbart, men også et voldsomt fordyrende led i produktionen, mens resten af det nye i Audi lyder mere realistisk.

Når bilen skifter længder, forskydes en metalkonstruktion på samme måde som et udtræk i et Ikea køkken.

Skysphere er en bil der byder på fremtidens type førerløse bil, ligesom bilen kan køres på helt traditionel vis. Igen viser Audi systemet i ekstremer, når bilen kører førerløst, forsvinder rat og pedaler, der er lagt mange kræfter i en anderledes og spændende kabine, der skal lede tankerne hen på designermøbler og spændende indretning, mens resten af bilen er mere klassisk fremtid, for Audi byder ikke på nyt om brint, i stedet har fremtidsbilen mere traditionel el-drift, hvor man opper sig med en elmotor på godt 630 HK og 750 Nm.

Bilen skulle have en rækkevidde på 500 teoretiske kilometer, det kræver selvfølgelig, at man ikke spiller alt for voldsomt med de mange kræfter, ligesom man ikke hygger sig gentagne gange med at kontrollere 0-100 tiden på fire sekunder.

Den 1800 kg tunge meget eksperimentielle Audi kommer aldrig i produktion. Dele af bilen peger i retning af noget fremtid, mens vi ikke tror på en bil med variabel akselafstand. På sin egen måde er det lige så utopisk som Renault Fluence, hvor man skiftede batteri frem for at oplade, igen er det en konstruktion, der griber afgørende ind i bilens personlighed og dermed køremåde, og Fluence blev som bekendt ikke til andet end en parentes i bilhistorien, mens Audis variable forslag er underholdende og spændende, men næppe realistisk.

Audis fremtidsleg har ikke nyt om brintdrift. Audi holder sig til rent el, og der er ikke noget opsigtsvækkende ved en elmotor på 630 HK.