Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

14. June '23 19:53 by Jørli Petersen

Velkommen sommer

Fiat 500e som cabriolet er både en herlig sommerbil, men den er også en velegnet bybil.

Til almindelig orientering skal vi indledningsvis oplyse, at Fiat 500e også fås med et mindre batteri. Vi er nede på 24 kWh, og det bliver pludselig så begrænset under dansk klima, at vi hurtigt kan sige et højt: Glem det!

Testbilen er således med det store batteri, som trods alt ikke er så stort endda, vi er på 42 kWh samlet, og heraf siger alle data, at de 37,3 kWh kan bruges og med en kørevægt på 1365 kg, som er meget lavt for en el-bil, har vi på den måde fået tegnet en billede af den ægte bybil.

Bilens øvrige data taler også i den retning, og hvor opnår Fiat 500 den højeste ”lækker-effekt”, det gør den selvfølgelig i bybilledet, hvor charmen breder sig langt ind over cykelstien.

Det er en præstation af Fiat, at man har formået at holde charmeeffekten så markant som man har, siden 500 blev genskabet i 2007, så det er ganske mange år bilen har været en succes, og hvis vi også skal være lidt uartige, kan vi godt sige, at det er ganske gjort gjort af Fiat, at sætte et andet karrosseri på en Fiat Panda, og øge prisen voldsomt.

Bagagerummet er nærmest ikke eksisterende.

Måske er det derfor, Fiat 500 er ved at være den eneste tilbageværende Fiat, der har kørt som de blinde slås i mange år, og det hele toppede, da Fiats topchef meddelte, at der ikke var penge til at lave en afløser for Punto, hvorefter han steg op i den firmabetalte helikopter, og fløj hjem til week-end i Schweiz.

To typer design

Når der er tilføjet et e til de 500, skifter designet også en anelse. Helt ærligt kan vi bedre lide den originale 500, det er som om grimheds syndromet har bredt sig til også at omfatte Fiat 500, for vi er stadig af den opfattelse, at man gør en særlig indsats for at gøre el-biler mere grimme end nødvendigt.

Kludetag kan være mange ting, men det fungerer lydefrit, det er godt isoleret, og herligt i sommerperioden.

Forhåbentlig er det noget der aftager med årene, men vi går til stålet, og kalder 500e for den mest perfekte bybil.

Batteripakken og bilens størrelse taler i den retning, og når man er så heldig, at køre 500e Cabriolet i en tør dansk sommer, gør man det man altid bør gøre i en ellert, lukke og slukke for alt hvad der hedder varme eller aircondition, og 500e kvitterede omgående for det gode initiativ.

Med et vip på en knap, kan man få masser af frisk luft i bilen, varme er ikke et emne i den danske sommer, så fornøjelse og nutte-effekten er på sit højdepunkt, samtidig med vi ikke just er vildt begejstret for bilens generelle køreegenskaber.

Døråbningen er elektrisk. Tryk på en knap, og døren går op. Forhåbentlig.

Fiat tror tilsyneladende ikke helt på den elektriske dør. Her er nødhåndtaget.

Som det er tilfældet med alle andre ellerter, er det med køreegenskaber et form for fremmedelement, 500e er ikke direkte dårlig, men der er langt til det vi kalder god, så vi må nøjes med bilen indbyggede charme, og de kvaliteter bilen har i den tætte bytrafik.

2-dørs karrosseri og sæder, som er tilpasset bilens størrelse. Alligevel fungere de ganske godt.

Sluk for det hele

Når vi så bombastisk kaldet 500e for en bybil, er det også fordi rækkevidden trods alt er begrænset. Vi har tal fra 160 til 345 km, det sidste er selvfølgelig en sommermåling i bytrafik, og netop derfor er 500e en bybil.

En fiks lille carport og en hjemmelader, og 500e kan opfylde rigtigt mange behov, vi lægger selvfølgelig også mærke til, at 500 i det hele taget er en 2-dørs bil, og når den er en cabriolet, er bagagekapaciteten yderligere begrænset, så skal man transportere noget omfangsrigt, er den bedste løsning en tur på bagsædet, hvor varer eller gode stikker op fra det åbne tag.

100 procent ellert.

Hvor ligger Fiat 500e så på vores elektriske hitliste. Hvis vi da havde en sådan, vi er som den trofaste læser ved, slet ikke begejstret for el-biler, men hvis vi skal rangere ellerter, ligger 500e ganske højt på listen, og det skyldes selvfølgelig, at udskrivningen trods alt er begrænset for en 500e, og så er bilen så uendelig praktisk i tæt bytrafik.

Som ellert er den endda ekstra kvik, den opfylder de fleste behov for at være familiens nummer to, for vi mener selvfølgelig, at ellerten er bil nummer to, men også nummer to på en sådan måde, at den kan være den foretrukne bil i byerne.

Rækkevidde estimeret: Fiat 500e Cabriolet 42 kWh
By koldt vejr 225 km By mildt vejr 345 km
Motorvej koldt vejr 160 km Motorvej mildt vejr 205 km
Gennemsnit koldt vejr 190 km Gennemsnit mildt vejr 265 km
Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland.    

Fiat 500e Cabriolet

Nutteeffekten er helt i top, og skulle du være i tvivl, står der Fiat over hele kalechen.

Pris: fra 254.990 kr

Pris for testbil: 284.990 kr

1 – aut

motor 118 HK

220 Nm

0-100 km/t: 9,0 sek

Tophastighed: 150 km/t

Batteripakke 42 kWh

Spænding 400 V

Rækkevidde 298 km

Kørevægt: 1365 kg

Totalvægt: 1730 kg

Trailer: 0/0 kg

CO-2: 0 g/km

Pin It on Pinterest