Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. February '23 01:25 by Jørli Petersen

Velkommen til Toyota-land

Taxi holdeplads ved en lufthavn i Thailand. Toyota-biler så langt øjet rækker.

Det er højsæson for turister i Thailand, og uanset hvilken lufthavn der er springbræt til en herlig ferie, kan man ikke sparke sig frem for Toyotaer, så snart man stikker næsen uden for den airconditionerede lufthavn.

Den klassiske tuk-tuk er trængt i baggrunden.

Charterflyenes indhold bliver enten stoppet ind i store turistbusser, hvis man er på ægte charter, hvor man ikke skal tænke på noget som helst, eller også begynder turisterne at lede efter den bestilte hotelbus i det store inferno af minibusser, som i næsten alle tilfælde er en busudgave af den tidligere Toyota Hiace.

En luksusudgave selvfølgelig. Og disse Van’s, som de kaldes i Thailand, findes i tusinder omkring de store turistdestinationer, og er man endnu mere individuel, hopper man bare ind i en taxi, som er totalt domineret af Toyota.

Teknikken er Toyota. Tjek også automatgearet.

Det lugter af Jeep, men det er faktisk en Toyota med Jeep-look.

Lad os lægge ud med nogle tal, som kan få enhver bilfabrik til at drømme søde drømme. Sidste år solgte Toyota 240.000 biler i Thailand, og man har en markedsandel på 31,6 procent, som er meget mere end en imponerende andel, især fordi Toyota er et japansk mærke, og Thailand ikke er mærkets hjemmebane.

Lidt hjemligt kan Toyota alligevel godt kalde Thailand. Man har netop fejret 60 års jubilæum som producent i Thailand, og hvilken model er så det helt store hit fra den Thailandske fabrik.

Hilux selvfølgelig.

Myldretid i Bangkok

Det seneste år med endelige tal viser 131.000 producerede Hilux. – og her laver vi lige et hop til det danske marked, hvor Toyota i 2022 nåede at sælge 173 Hilux, samtidig med man er totalt markedsdominerende i Danmark. Nærmeste konkurrent blandt pick-up er Nissan med 10 styk Navara, og Nissan har vel at mærke trukket sig sammen med alle de andre.

For Toyota er der et godt spring ned til bil nummer to fra fabrikken i Thailand. Det er den asiatiske udgave af Yaris, der blev produceret i 26.000 eksemplarer, mens en bil som Avanza, der er dominerende på taxi-markedet, bygges i Indonesien.

Fra Avanza til Veloz

Toyota Veloz. Populær i Thailand, fås med plads til syv men er en størrelse Corolla. Bilen produceres i Indonesien.

Toyota må være mere end tilfredse med tingenes tilstand i Thailand, mens de mange millioner af biler i Thailand holder i kilometer lange køer. Det er ikke så slemt ude på turiststederne. Her kan man tale om tæt trafik, men det kan slet ikke sammenlignes med trafikken i Bangkok, hvor millioner af biler får myldretid i Rom og Paris til at ligne trafik for begyndere. Især Sathorn Road en fredag aften er levendegørelse af et trafikalt mareridt.

Denne Veloz er skam i aktiv tjeneste. I Thailand må man godt køre i sin nye bil, selv om man endnu ikke har fået nummerplader. Man skal blot bliver inden for sit eget politidistrikt.

Men til bilerne. Hvilke biler er det, der har gjort Toyota til det dominerende bilmærke i Thailand? Vi har nævnt Hilux, Yaris og Avanza, og netop den indonesisk byggede Avanza fik en afløser i 2022. Den nye model hedder Veloz. En meget klassisk bil set med danske øjne, men også en bil tilpasset markedet og den thailandske pengepung. Udstyret er skrabet, sikkerhedsudstyret et godt stykke fra det vi ser i EU, men der er plus til Toyota for motoren i ny Veloz.

Toyota Alphard. Man skal om bag bilen, før man finder et Toyota logo.

En 1,5 liters som vi kender det fra blandt andet dansk Yaris, men når vi uddeler ros, er det fordi 1,5 motoren i Veloz er 4-cylindret, så Toyota har skam 4-benet 1,5 liters, så vi forstår slet ikke, hvorfor vi skal nøjes med tre cylindre til 1,5 motorer i Danmark.

Bevares, Veloz 1,5 er ikke noget spændstigt uhyre, men på den anden side, – det er dansk Yaris heller ikke, selv om Veloz mere er noget asiatisk Corolla. Veloz er to centimeter længere end dansk Corolla, den fås med syv sæder, så det er mere end korrekt, når man i Thailand kalder Veloz for en ”kompakt” bil. På den anden side, man kan let være fire personer på en knallert i Thailand, så hvorfor ikke syv i en Veloz, som har 106 HK til at rykke skridtvis frem i tætpakket thai-trafik.

Noget ganske andet

Hilux busser i enhver lufthavn. Disse minibusser findes i tusindvis i Thailand, hvor både benzin og diesel koster det halve af det vi betaler i Danmark.

Noget andet og mere sjældent i Thailand, er den japanskbyggede Alphard. Eller Vellfire. Faktisk er det samme bil, men Vellfire går for at være mere sporty, men begge biler er ægte MPV, og skal vi sætte et velkendt navn på Alphard, må det være en asiatisk Previa, dog med en betydelig bunke luksus, som man ikke finder i andre biler. Heller ikke hos Lexus eller Mercedes, med mindre man skal have specialbygget sin Mercer.

Alphard er stangvare, det er serieproduceret bil, den første Alphard blev sendt på markedet i 2002, så bilen har godt 20 år på bagen som model, men hvis den pludselig skulle dukke op i dit bakspejl, vil du slet ikke opdage, at bilen er en Toyota, for bilen kører med et helt andet logo på fronten.

Logoet er et stiliseret A fra det græske alfabet, men hvad så med den mere sporty Vellfire, jo, – den har også sit eget logo på fronten.

For begge biler gælder, at man skal om på bagsmækken, før man kan læse modelnavnet Alphard og/eller Vellfire, men der står også Toyota på bagsmækken, så man vil ikke fralægge sig ansvar for bilen, og det ville vel også være synd, for Alphard er noget helt specielt.

Toyota Alphard. Ualmindelig bredskuldret luksus. Vi bringer en stribe billeder af Alphard sidst i artiklen.

Hygge-aften-trafik i Chang Mai. De lokale vil nærmest betegne det som tomme gader.

Toyota minibusser venter på deres kunder.

Minibusserne fås også med musikanlæg. Sikkert ekstraudstyr.

Motoren er 3,5 liters V6, identisk med 3,5’eren fra Lexus, og så kan vi garantere, at du ikke kan høre motoren i den voldsomt luksuriøse kabine, der oftest er indrettet til seks personer, hvor de fire sidder i noget der ligner flysæder fra 1.klasse, mens de to bagerste kun sidder ”komfortabelt”. Men de fire sidder i en læderstol, der trodser alt, hvad vi tidligere har set. Skal vi finde en sammenligning, skal vi helt op i noget Maybach, som er Mercedes til statsledere og superchefer i klassen over Mette.

Alphard har selvfølgelig skydedøre med skjulte skinner, så det ikke ødelægger bilens design. Skydedøre er et plus, når man skal ind eller ud af bilen, hvor der er meget lidt plads, men i en Alphard behøver man ikke selv kravle ud af bilen. Man trykker blot på en knap, så sædet skydes ud af bilens sidedør, og du skal blot rejse dig på fra stolen.

Når du vil ind i bilen, er det bare omvendt, og under hele rejsen, er der komfort, komfort og endnu mere komfort.

Hvorfor ser vi ikke Alphard i Europa? Svaret er: Fisk? Vi har ikke noget svar, men vi skal til Asien før vi finder vild luksus fra Toyota, og billig er bilen ikke. Alphard koster rundt regnet fire millioner thai-penge, omregnet til danske kroner er vi omkring 800.000 kr,

Gamle travere

Når Toyota har noget så vildt som Alphard, hvorfor er det så ikke en Lexus eller en Toyota? Hvorfor opfinder man nye logoer og mærker til biler? Her skal vi tilbage i historien, hvor det ikke var ualmindeligt, at en stor bilforhandler i Japan ikke nødvendigvis gad at sælge biler med navnet Toyota, men biler under eget navn.

Oversat til danske forhold ville det svare til, at Andersen & Martini ikke gad sælge Opel, men solgte biler fra Opel med navnet Andersen & Martini.

Alphard logo

Vellfire logo

Det er noget typisk Japansk, hvor man ikke har samme veneration overfor et bestemt mærke eller logo, det er noget vi ikke forstår, men det er forklaringen på den ultimative luksus fra Toyota er højt hævet over det logo, der sidder på den nye Veloz.

Og trafikken i Thailand. Den fortsætter med at øges, den rigtige metode til transport i nærområder i Thailand er ikke el-biler, det er knallerter eller små motorcyklet, og det er således ikke besynderligt, at hurtigste form for individuel transport, er at springe bag på en knallert-taxi, som kan sno sig gennem trafikken. Den rigtige transport hvis du vil må din aftale til tiden.

Tjek lige denne detalje. Sædet kører helt ud af bilen. Sæt dig, tryk på en knap, og du løftes ind og skydedøren lukkes.

Pin It on Pinterest