Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. August '19 10:00 by Jørli Petersen

Velkommen tilbage

Det er en ægte klassiker der er vendt tilbage til en tidligere så mægtig fanskare. Den pålidelige Corolla er tilbage, og kravler stille og roligt ind blandt de 10 mest solgte biler i Danmark.

Skæverten Auris er forsvundet fra forhandlerens hylder, og ind er kommet en rigtig god gammel traver. Med andre ord, – Corolla er tilbage, vel at mærke tilbage med maner.

Modelprogrammet har vi beskrevet flere gange, det er tidens Toyota, hvilket vil sige flere typer hybrid og nul diesel, selv om de seneste nye dieselmotorer er renere end benzin, men Toyotas holdning til motorer ændrer ikke på den kendsgerning, at ny Corolla lander i den klasse biler, som vi godt kan kalde en truet art.

Da Corolla var på sit højdepunkt, hed konkurrenterne Kadett, Escort, 323, Almera med flere, senere kom biler som Astra, Focus og 90’ernes højdespringer Octavia, som for alvor gjorde Skoda stuerene.

Vi har selvfølgelig ikke glemt VW Golf. Den er stadig et fast indslag på de danske gader og veje, men den type bil man tidligere kaldte den danske familiebil, er svundet kraftigt ind. Fra at være den mest solgte type bil, er Corolla-klassen nu nummer tre eller fire, det svinger fra måned til måned, men firmakunden køber i dag biler som BMW 3-Serie og Mercedes C-klasse, andelen af leasede biler er nu på mere end 30 procent af det samlede antal nye personbiler i Danmark, og den private bilkøber vælger i stigende grad biler, som enten er, eller forsøger at ligne en SUV-type.

Der er sket meget med Corolla, siden den seneste model blev sendt på alt for tidlig pension.

Topsælgeren blandt dem alle på tværs af alle klasse er Nissan Qashqai, men den ikke længere forhenværende Toyota Corolla er tilbage, den er synlig på de danske salgslister, og det ligner i høj grad den bil Toyotas forhandlere har ventet på.

Ny Corolla var tilbage i Danmark i april måned. Her landede Corolla som nummer seks i sin klasse med 201 nye biler, som fortrinsvis var forhandler- og demobiler. I maj kravlede Corolla op som nummer tre i klassen med 360 nye biler, i juni igen nummer tre med 323 solgte biler, og i juli er Corolla både nummer to i sin klasse med plader på 285 nye biler, som også rykker Toyota ind på den samlede top-10 liste over de mest solgte biler.

Den bilklasse der er mest under omvæltning eller udvikling alt efter synspunkt, er den type biler der tidligere blev kaldt jobklassen. En biltype der i perioder stod for 40 procent af det samlede bilsalg, men i dag er der vendt op og ned på det hele. De mest populære har skiftet navn og langt, langt de fleste biler i denne klasse er forsynet med en leasingaftale, eller de købes af storkunder som politi, udlejningsselskaber og lignende. Det er værd at lægge mærke til BMW og Mercedes helt i top, -at en helt ny og meget velkørende jobbil som Peugeot 508 hænger efter som nummer fire, -at Volvo blander sig med V60, og Ford’s tidligere dominerende stilling er reduceret til en mere beskeden placering til Mondeo.

Top-10 i juli 2019

Nissan

Qashqai

654

Citroen

C3

651

VW

Polo

510

Peugeot

208

450

VW

T-Cross

440

Toyota

Aygo

341

BMW

3-Serie

334

Skoda

Octavia

333

VW

Up

317

Toyota

Corolla

285

Jobklassens top-10 juli 2019

BMW

3-Serie

334

VW

Passat

264

Mercedes

C-Klasse

230

Peugeot

508

172

Volvo

V60

165

Audi

A4

125

Ford

Mondeo

120

Skoda

Superb

105

Tesla

3

102

Kia

Optima

76

Corolla fås som tidligere i et utal af varianter, selvfølgelig også som stationcar. Det nye for Corolla er diverse hybridudgaver, mens man må kikke forgæves efter en Corolla diesel.

Pin It on Pinterest