Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

6. December '17 10:13 by Jørli Petersen

Veltrimmet midtermodel

Designet på Volvo XC60 er hentet direkte fra den nye 90-serie, men den mindre model 60 virker meget mere veltrimmet, og den virker  mindre, men pas på ikke at blive snydt af de faktiske forhold.

Et eller andet sted i Volvos bagland, må der sidde nogle meget veltilfredse mennesker. Det er den eller de der har opfundet XC60, for selv om Volvo har flot succes med den store XC90 på flere markeder, er XC60 blevet en ægte topsælger.

Den storsælgende XC60 er mere end en formidsket kopi af XC90. Den virker mere elegant, på en eller anden måde mere helstøbt og perfektioneret, den virker mindre, hvilket i denne sammenhæng er positivt mindre, men det er også lidt snyd, for XC60 er slet ikke så lille endda. Alene den faktum, at man tager sæderne fra den større model og monterer i XC60 uden problemer, siger en del om bilens størrelse, der måler 470 cm i længde, og heller ikke har problemer med at køre med de bredeste campingvogne, så bredden på bilen er 190 cm., men så er det vi nærmer os også det kritiske, for med så stor en bredde, er det ved at blive besværligt at komme ind og ud af bilen, hvis man vil parkere på danske parkeringspladser, som er tiltænkt biler i størrelse Toyota Aygo, Peugeot 108 og den sidste Goggomobil.

Kun kendte elementer

Volvos helt store fidus med XC60 er selvfølgelig, at der er tale om udstrakt genbrug. Vi har allerede været rundt om sæderne, vi kan også sige motorer, gearkasser, bunkevis af funktions- og instrumenteringsdetaljer, og selvfølgelig det permanente 4-hjulstræk, som fungerer aldeles umærkeligt i XC60.

Med tryk på en knap kan man lægge nakkestøtterne ned og forbedre udsynet.

Det giver fordele i vanskeligt terræn, hvor svenskerne har rig lejlighed til at finpudse systemet i naturlige omgivelser, men det har også betydning for den daglige oplevelse af bil, for det er med til at give bilen en høj grad af stabilitet.

I køreklar stand vejer XC60 i omegnen af 2000 kg alt efter udstyr. En forholdsvis tung bil, men det mærker man ikke i det daglige. Vi sad lidt i egne tanker og kørte friskt ned mod et velkendt sving på landevejen, da vi pludselig blev mindet om bilens vægt. På et splitsekund bad bilen om at blive styret og få finpudset mængden af tilført kraft fra den højre pedal, men bilen er overraskende stabil og forudsigelig, og det lidt uventede oplevelse betød, at vi gav den snart mellemste Volvo SUV lidt ekstra tid på lukket bane, før vi blevet helt overbevist om, at det var en såkaldt fejl 40, -en lidt vel optimistisk kørestil der var årsag til den uventede oplevelse, som skyldes to ting, bilens større højde i forhold til en standard Volvo 60 og den trods alt store kørevægt på 2000 kg. En vægt der ikke må overstige 2500 kg samlet, men det betyder også, at XC60 må køre med 2400 kg på krogen, så bilen er også en velvoksen trækker.

Elegant og rummeligt bagagerum. Bemærk den ekstra beskyttende plastbund i afstemt farve.

Bedst med diesel

Det kommer nok ikke som en overraskelse når vi siger, at XC60 bør købes med dieselmotor. Volvo er i færd med at transformere sit program til at indholde mere el under eller anden form, hvordan det kommer til at spænde af må tiden vise, men indtil da anbefaler vi diesel, som giver en fornuftig brændstoføkonomi uden det på nogen måde er imponerende.

Det lovede antal kilometer i den officielle måling er selvfølgelig ikke det vi oplever i hverdagen, og så kommer det springende punkt: Hvilken motor skal man vælge?

El-styret bagklap. Selvfølgelig.

Vi har prøver XC60 i D4 og D5 version. Det vil sige 190 og 235 HK fra samme 2-liters motor, og nok engang drømmer vi tilbage til de gode gamle 2,5 liters 5-cylindrede dage, hvor 235 HK ville have været præsenteret anderledes lækkert, end det er tilfældet med dagens 2-liters D5, så selv om der er masser af spas og ballade, (det var D5’eren der overraskede os på landevejen), med de mange heste, ville vi nok vælge D4 med 190 HK hvis vi skulle købe XC60 til den private husholdning. Vi medgiver, at den ikke er helt så spændstig, men den præsenterer sine kræfter bedre, den har et mere naturligt moment, den er på besynderlig vis mere helstøbt i D4 udgave, så det er versionen med de 190 HK, der lokker mest, mens den indvendige oplevelse af XC60 er nøjagtigt den samme.

Tid til fordybelse

Endnu engang brugte vi tid på den store centerskærm i en Volvo, og det er virkelig et system med mange muligheder. Det er næsten en hjemlig computer, der er flyttet ud i bilen, der er en vrimmel af side- og undermenuer, og det kræver timers fordybelse, før man mestrer systemet.

Vi foretrækker stofsæder frem for læder, her er det tern fra en ukendt skotsk klan, der har solgt restlageret efter  ophør.

Vi giver også flotte karakterer til bilens opsætning generelt, XC60 er en komfortabel rejsebil, den er mere rummelig end man skulle tro, hvis man kræver ualmindelig meget benplads omkring bagsædet, skal man måske overveje en XC90, men vi blev også lidt overrasket, da vi så nærmere på bilens ekstraudstyr, som er en ganske stor post i den samlede pris for begge testbiler.

Overraskelsen var sikkerhedsudstyr. Normalt en Volvo specialitet, hvor Volvo smider hele pakken i alle biler og så færdig, men åbenbart ikke længere. Er det noget kinesisk forretningsdims der spiller ind hos Volvo? Svært at sige, men fakta er, at nu skal man betale for det mere avancerede udstyr, mens det mest forventlige stadig er standard, og mens vi er ved alt det med priser, så er der måske chance for lidt lavere startpriser. Mens vi testede XC60, var Euro NCAP ved at vurdere deres testresultater, og det er slet ikke overraskende, at XC60 fik alle fem stjerner, og det udløser lavere afgift til den danske stat.

Volvo XC60 AWD D4 og D5

Volvo XC60 er en kæmpesucces for at sige det med jysk underdrivelse, og snart forsøger Volvo at gøre deres SUV-succes endnu større. Den nye XC60 er ved at blive midtermodel, som netop har hentet alle fem Euro NCAP stjerner, og det kan betyde lidt lavere priser.

Pris: fra 661.905 kr

Pris for testbil: 866.386 kr

1.189.171 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

8-trins aut.

190/235 HK v. 4600 o/m

400/480 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 8,4 / 7,2 sek

Tophastighed: 205 / 220 km/t

ECE-snit: 18,5 / 17,2 km/l

Kørevægt: 1971 kg

Totalvægt: 2500 kg

Trailer: 750/2400 kg

 

CO-2:142 / 152g/km

Pin It on Pinterest