Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. January '19 20:50 by Jørli Petersen

Vindere og tabere

Peugeot 208 er ved at være en ældre model fra 2012, men alligevel blev den dansk topsælger i 2018. Ny Peugeot 208 præsenteres i Geneve i marts, bilen kommer til Danmark kort efter sommerferien, men vi har snart set det sidste af den nuværende topsælger.

Året 2018 er fortid, og det er tid at gøre regnskabet op. Det er tid at finde årets vindere og tabere i et år, hvor det samlede salg af personbiler i Europa steg med beskedne 0,8 procent. Det var også et år med meget store udsving i to store bilnationer, samtidig med august bød op til noget der lignede et brandudsalg af biler op til den vigtige dato, – den 1. september, hvor den nye WLTP norm begyndte sin indfasning.

Stigningen i salget af personbiler i Europa blev båret frem af stor fremgang i Centraleuropa. En fremgang på 9,6 procent kunne overtrumfe en markant nedgang på to store markeder, den økonomiske uro i Italien gav et solidt dyk i salget, ligesom Brexit UK gik tilbage med 6,9 procent.

Danmark kunne ikke bidrage til den samlede europæiske fremgang. Det danske bilsalg blev pænt på et højt niveau, men 218.498 nye registreringer rakte kun til en tilbagegang på 1,5 procent fra 2017.

2018 blev et år, hvor det blev lavet indgreb overfor leasingmuligheder. Det betød færre leasede biler især i årets første halvdel, men biler leaset af virksomheder udgør 30 procent af det samlede antal registreringer, mens 10 procent af det samlede tal er den såkaldte privatleasing.

Farvel til micro

Biltyperne har også ændret sig de senere år. Den tidligere så populære micro-klasse er ved at være udslettet. Biler som Up, Aygo og Picanto har mistet købernes interesse, markedsandelen er dalet med 40 procent, så den samlede andel af markedet endnu engang er faldet, nu fra 18 procent i 2017 til 11 procent i 2018, og det haft stor indflydelse på flere bilmærkers samlede andel af det totale marked.

Årets store vinder som biltype er den mere ubestemmelige SUV klasse, der består af meget forskellige biler i vidt forskellig størrelse. SUV-bilerne har i dag 26 procent af det samlede salg, og kongen af SUV er Nissan Qashqai, og Qashqai er groft sagt den eneste model Nissan der sælges, men Qashqai alene holder Nissan på en samlet plads som nummer 10 på det danske marked.

Nissan Qashqai er ene model i stand til at holde Nissan som en samlet nummer 10 i Danmark, mens Qashqai er totalt dominerende i den såkaldte SUV-klasse, som nu snupper hele 26 procent af det danske bilmarked.

Salget af dieselbiler er også faldet mærkbart. Nedgangen er på syv procent, og kan blandt andet forklares med flere bilmærkers fravalg eller mindre udbud af dieselbiler. Antallet af el-biler er øget fra 698 nye el-biler i 2017 til 1544 i 2018, mens salget af plug-in hybrid er firdoblet til i alt 3128 nye biler i 2018.

Årets vindere

Vi har kaldt denne gennemgang af bilsalget i 2018 for vindere og tabere. Længere nede kan du se hvem der har haft fremgang, og hvem der skal gøre det bedre i 2019, men samlet er det fortsat VW, der sælges flest biler i Danmark.

På listen over de 20 mest solgte er der tre markante biler øverst på listen. Peugeot 208, Nissan Qashqai og VW Golf. Peugeot er endnu engang dansk topsælger, en imponerende præstation af en bilmodel fra 2012, men sammen med Qashqai og Golf, er det en bil der sælges på flere måder. Flådesalg og leasingløsninger er med til at holde disse tre helt i front, og hvis du tvivler kan du spørge dig selv: Hvor mange kender jeg, der har købt en ny VW Golf som helt almindelig privatbil?

Ser vi på mærkernes frem- og tilbagegang kan vi også aflæse købernes nye kæledægger. Peugeot er gået tilbage, og det skyldes først og fremmest, at salget af den lille 108’er er styrtdykket. Renault har også fået godt med smæk i 2018, her mangler der i høj grad nyheder og tiltrækkende kampagnemodeller, Opel er faldet drastisk, mest fordi bilmærket har fået nye ejere, og nærmest har ligger underdrejet i flere måneder, Suzuki har også markant tilbagegang, mest fordi 2017 var ekstra stort med mange nye modeller for Suzuki, Hyundai holder pænt liv i microbilen i10, men må notere en samlet tilbagegang, fordi man har lavet drastiske ændringer i forhandlernettet, og vi finder Kia på minussiden, fordi salget af Picanto er faldet til jorden.

Det tidligere så mægtige Fiat holder akkurat skansen som nummer 18 i Danmark med en uændret markedsandel på 1,2 procent. Vi fristes næsten til at tage tallet i langsom: F i a t og 1,2 procent i 2018. En næsten ubeskrivelig tilbagegang for det tidligere så mægtige bilmærke, som tidligere var en absolut topsælger i Danmark.

Årets vindere er VW og især Citroen, der er kravlet mærkbart op på hitlisten. Citroen er nu nummer fire, og det er især C3 der trækker tallet op, og 2019 kan give yderligere fremgang med ny Berlingo og C5 Aircross, der bliver en helt ny spiller på det voksende SUV-marked.

Ford, Nissan og Audi er også mærker med fremgang, ligesom luksusmærket BMW kan notere et plus. Eneste af de kendte luksusmærker med mærkbar tilbagegang er Mercedes, mens Mazda også er blandt de få, der kan notere øget salg i 2018.

Toyota har måttet notere et minus i årets salgstal, markedsandelen er faldet med 0,1 procent til 7,4, men Toyota holder fast i en placering som nummer tre, men mærket sidder solidt på markedet for hybridbiler, ligesom man begynder at gnave sig ind på det kraftigt voksende marked for plug-in hybrider med Prius som den første plug-in på det danske marked.

Hvis man samler vindere og tabere i to bunker, er der flest tabere, og tilbagegang hos hovedparten af bilmærker, kan ikke forklares alene af samlet nedgang i totalmarkedet. En nedgang på godt 3000 biler ud af et samlet salg på 218.000 kan ikke forklare den store mængde tabere, og der er måske mere krise inden for en meget overskuelig fremtid.

Et helt nyt bilmærke kommer til Danmark i løbet af 2019. Vi har endnu ikke fået bekræftet bilmærket, men vi tør godt sætte navn på mærkets hjemland. I 2019 får vi det første kinesiske bilmærke til Danmark, og flere kommer til de nærmeste år.

TOP 20 2018

1 Peugeot

208

8.800

2  Nissan

Qashqai

7.742

3  VW

Golf

6.209

4  VW

Polo

5.458

5  Citroen

C3

5.163

6  Toyota

Yaris

5.015

7  VW

Up

4.956

8  Renault

Clio

4.431

9  VW

Passat

4.412

10  VW

Touran

4.358

11  Skoda

Octavia

4.230

12  Toyota

Aygo

4.176

13  Mercedes

C-Klasse

3.593

14  Skoda

Fabia

3.574

15  Ford

Fiesta

3.557

16  Peugeot

308

3.394

17  Renault

Captur

2.950

18  Hyundai

i10

2.892

19  Peugeot

2008

2.872

20  Citroen

C1

2.862

Vindere og tabere i 2018 -andel i procent

2018

2017

1  VW

14,6

13,3

2  Peugeot

9,4

10

3  Toyota

7,4

7,5

4  Citroen

6,4

5,6

5  Ford

6,1

5,6

6  Skoda

5,9

6

7  Renault

5,7

6,6

8  Mercedes

5,3

6,6

9  Opel

4,9

6,1

10  Nissan

4,6

4,4

11  Suzuki

4,3

4,9

12  Audi

3,7

3,5

13  Hyundai

3,6

3,9

14  Kia

3,5

4,1

15  BMW

3,5

2,7

16  Mazda

2,2

2,1

17  Seat

1,9

2,2

18  Fiat

1,2

1,2

19  Dacia

0,9

1,6

20  Honda

0,7

0,8

Bilmærker med fremgang

VW

Citroen

Ford

Nissan

Audi

BMW

Mazda

Bilmærker med tilbagegang

Peugeot

Toyota

Skoda

Renault

Mercedes

Opel

Suzuki

Hyundai

Kia

Seat

Dacia

Honda

 

Pin It on Pinterest