Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. March 11:05 by Jørli Petersen

Volvo rydder op

Volvo sender flere modeller på pension, mens andre skifter navn. Denne Volvo EX40 vi i fremtiden blive solgte som EC40. Vi vil være et bilmærke for de, der ønsker at køre i el-biler, lyder det fra Volvo, der har det erklærede mål, at være et mærke, hvor man kun sælger el-biler i 2030, mens holdningen er en anden i Danmark. Her skal målet om 100 procent ellerter være opfyldt inden 2030, og allerede i 2024, har Volvo sat målet til at være 90 procent. I løbet af i år skal ni ud af 10 nye biler fra Volvo være med elmotor frem for forbrændingsmotor, og den korte reaktion på det mål vil være, – det er helt op til Volvo, og hvis ikke de ønsker at sælge flere biler med benzinmotor i indeværende år, kan de bare lade være med at hente bilerne til Danmark.

Det fornemme mål med udelukkende at være et mærke med el-biler i 2030, må være et mål for Europa. Hvis ikke det er tilfældet, skal Volvo indstille sig på en tilbagegang i det samlede salg, og hvad siger kineserne til nedgang i salget. Et eller andet sted i Geely koncernen, holder man øje udviklingen, for en ting er at tækkes den grønne del af Europa, som ikke ser ud til at have særlig godt fat i den sydlige del, og så vende ryggen til det amerikanske marked, som i mange år har været helt afgørende for Volvo. Især da mærket var et svensk bilmærke.

For at fremme andelen af solgte el-biler i Danmark, har Volvo Danmark valgt at sende to kendte modeller på pension. Det er slut med Volvo V60 og V90 fra danske forhandlere. Vil man have V60, skal man til udlandet for at købe, og vi synes især, at det er ærgerligt med V60, som længe har været den bedste bil fra Volvo til en dansk familie, med et lidt større råderum til at købe bil.

Det kan ikke gå hurtigt nok for Volvo. Ni ud af 10 solgte biler i 2024, skal være el-biler, og kan dette mål så opfyldes? Det bestemmer Volvo jo selv.

Eneste model 60 der fortsætter, er XC60 som plug-in hybrid, og XC60 har været Volvos mest solgte model i det hele taget, især populær i USA, og tør man pille topsælgerne af modelprogrammet?

Med det ny modelprogram har Volvo også ændret modelnavne. XC40 skifter navn til EX40, C40 Recharge skifter til EC40, og for at fejre de store begivenheder hos det tidligere svenske bilmærke, har Volvo valgt at lancere en model til såkaldt lavpris.

Der er tale om en mindre udstyret Volvo EX40 med 238 HK, 70 kWh batteri og en WLTP rækkevidde på 477 km til en pris på 372.000 kr.

Vi har hurtigt dykket blandt Volvos konkurrenter, og kan konstatere, at det stadig ikke er billigt. Det er kun blevet lidt billigere. Volvos ellerter er forsat blandt de dyre dytter, og så snart man piller ved udstyret i den såkaldte model lavpris, ryger man lynhurtigt op på en pris omkring 420.000 kr som minimum, og dermed er vi oppe på de priser, som Volvos søstermodeller fra Polestar synes er de helt rigtige.

Her på redaktionen breder der sig stille suk, for vi kan ikke undlade at tænke tilbage på de tider, hvor Volvo lavede spændende biler. En udvikling der tog fart med en bil som Volvo 850 T5, uha for en overraskelse fra Volvo, der havde sendt den 5-benede rækkemotor til trim hos Porsche, før den røg i serieproduktion. Denne og andre spændende Volvo-modeller, er med den seneste beslutning fra det kinesiske hovedkontor, blevet endnu mere værd. Den helt rigtige retro-Volvo er blevet attraktiv.

Volvo V60 og V90 er fortid. Når det nye modelprogram er på plads, er det uden de to nævnte modeller.

Pin It on Pinterest