Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. October '20 11:50 by Jørli Petersen

VW dovenskab

Hvem skulle have troet, at Tiguan ville blive den mest solgte VW. Både Golf og Polo må stå i skyggen.

Det er dobbelt face-lift fra VW, og som altid når det handler om lette opdateringer, skal man være omhyggelig med at opfatte de udvendige ændringer, og i begge tilfælde laver man lidt om om de lette dele, alt det der støbes i plast med tilhørende glas, mens metaldelene er noget mere kompliceret og især dyrere af ændre på midten i en bilmodels levetid.

VW kalder ændringerne på både Tiguan og Arteon nænsomme. Vi kan finde andre betegnelser der er lige så dækkende, det ene kan være dovenskab, det andet er så to ord, let overspring, – mens vi efterfølgende må rette opmærksomheden mod alt det andet i de to nyheder, hvor den største af alt må være en Shooting Brake eller på dansk – stationcar – udgave af Arteon.

Arteon er luksus fra Wolfsburg, men nu kommer bilen også som stationcar, eller på ny-tysk, Shooting Brake.

Arteon er topmodel hos VW, men ikke så stor, at den ikke også kan benyttes praktisk, og derfor har man lyttet til efterspørgslen, og det er årsag til den bagagemæssigt forstørrede Arteon, der også har fået lidt mere sikkerhed og især en mængde nye digitale funktioner omkring førerpladsen, alt det VW kalder Digital Cockpit.

Priserne for Arteon starter ved 580.000 kr for den klassiske model og runde 600.000 vejledende kroner for den nye model stationcar. Motorerne starter med en 190 hestes 2-liters benzin, men fra start kan man også vælge 150 eller 200 hestes diesel fra en 2-liters TDI maskine.

Det er VW’s 1,5 liters benziner med 150 HK der må holde for i Tiguan.

Senere følger en 218 hestes plug-in hybrid, en 280 hestes TSI eller, hvis man kan vente helt til den sidste model, en 320 hestes topmodel med benzinmotor.

Den mest solgte

VW’s mest solgte model er blevet Tiguan. Hvem havde troet det, da VW sendte den første model på gaden, men selv om VW kom som en af de sidste med en SUV i denne størrelse, kan man godt få succes.

Som det er tilfældet med Arteon, er det ren dovenskab, der driver de designmæssige ændringer. Ikke mere end højst nødvendigt, det handler igen om lidt plast og nye LED lygter med Matrix teknologi, mens resten af det nye står på de indre værdier, flere funktioner til infotainment systemet og VW’s nye digitale cockpit.

Kommer tid kommer råd som det hedder, og kan du vente, kan du også få den kommende R Tiguan med 320 HK.

Det er heller ikke overraskende, at sikkerhedsmæssige funktioner er opdateret, det nyeste er måske, at ny Tiguan ”næsten” er selvkørende med hastighed op til 210 km/t, men det kan man jo ikke afprøve i Danmark, uden risiko for et par års uvelkomment ophold på statens regning.

Prisen på ny model Tiguan starter ved 395.000 kr, hvorefter priserne stiger med raske fjed. Den motor der følger med en Tiguan til basispris, er den kendte 1,5 liters med 150 HK, det er basismotoren fra VW, der igen spiller en hovedrolle, men Tiguan kan også købes med noget så interessant som en 200 hestes diesel, hvor bilen samtidig er udstyret med træk på alle fire, det system VW kalder 4Motion.

Klassisk Arteon fås med et større udvalg af motorer. Mest tiltalende synes at være en 200 hestes diesel, men der er både plug-in i vente, ligesom Arteon kommer med 320 HK i motorrummet.

I løbet af 2021 kommer ny Tiguan også som 245 hestes plug-in hybrid, og der er selvfølgelig også en topmodel ude i horisonten. En model Tiguan R, der henter 320 HK ud af en 2-liters benzinmotor.

VW kalder deres nyeste indretning for Digital Cockpit, men uanset navnet, er der dømt luksus og komfort i ny Arteon.

Pin It on Pinterest