Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

25. May '20 18:44 by Jørli Petersen

VW må til lommerne

VW skal købe alle gamle dieselbiler med fup-programmer tilbage. Indtil videre gælder det kun de tyske købere.

Det tyske svar på Højesteret har talt. VW skal købe alle biler med snyde-diesel tilbage, hvis ejerne ønsker det.

Afgørelsen i den tyske forbundsdomstol er overraskende. VW har vundet ved to lavere retsinstanser svarende til by- og landsretten, men nu er sagen slut, VW kan ikke skubbe problemet foran sig længere, nu skal man til lommerne.

Hvor mange tyskere, der ønsker at sælge deres ”brugte” biler tilbage til VW er usikkert. De første tal fra Tyskland siger 60.000 biler, men tallet kan være meget mindre og noget større, men selv om dagens afgørelse nok kommer noget bag på VW, er det trods alt ikke enestående. I USA har retten for længst trådt i karakter til fordel for køberne, VW har købt et meget stort antal biler tilbage, – endda til fuld pris, men sådan kommer det ikke til at gå i Tyskland.

Når den tyske ejer leverer bilen tilbage, skal bilen selvfølgelig være almindelig driftsklar i forhold til bilens alder, men der skal også fratrækkes et beløb for det kørte antal kilometer, og her har VW lavet ris til egen bagdel ved ved forhale sagen, for beregning for det køre antal kilometer bliver mere lempelig, fordi sagen har trukket i langdrag, og nogle tyske instanser anser det for sandsynligt, at bilernes kilometerstand skal beregnes ud fra det tidspunkt, hvor sagen blev anlagt ved det der svarer til den tyske byret.

Flere krumspring

VW har fra dag et haft en ualmindelig dårlig sag. Efter at have forsøgt at lægge skylden på portneren ved fabrikken i Wolfsburg, måtte man kravle til korset og indrømme, men VW har aldrig sagt be-be. Så meget fusk mener man trods alt ikke, der er tale om.

VW’s topchef i 2020 hedder Herbert Diess, men det er ikke ham der er den store skurk. Vi skal flere generationer tilbage, for at finde skurk nummer et.

Derfor er afgørelsen fra den højeste tyske retsinstans interessant, men sagen om fup og fidus behøver slet ikke at være slut. VW’s forhenværende gode navn og rygte kan stadig blive trukket gennem sølet i flere lande, for hvad gør VW nu, hvor der endelig er kommet en afgørelse inden for EU.

Og hvad med danske VW ejere der føler sig snydt? Skal de ligestilles med de tyske VW ejere, eller får de fingeren af VW. Franske, italienske, spanske og måske snerpede svenske ejere vil måske have kompensation, som VW allerede er blevet specialister i af forhandle.

I Tyskland har VW lavet flere aftaler med flere grupper af VW ejere. Man har udbetalt kontante kompensationer, og brugt disse ordninger for at formilde det tyske retssystem, men nu hvor tyske ejere kan sende bilen tilbage, kan VW’s fup og fidus så blive en sag for EU, for hvorfor skal en forbruger i Tyskland stilles bedre end en forbruger af samme produkt i Portugal eller Finland?

VW’s krumspring har selvfølgelig haft en gavnlig virkning på koncernens kontantbeholdning, for de der takket ja til et sæt nye måtter som fuld kompensation, har selvfølgelig skrevet under på et stykke papir, så de kan ikke komme og forlange tilbagekøb af deres gamle slæde, som trods alt ikke er så gammel, men to ting står helt klar efter dagens afgørelse i tysk højesteret.

VW skal til lommerne, de har pengene, de har brugt de seneste års forhalingstaktik til at spare sammen til store udgifter, og så er det også sikkert, at det sidste ord ikke er sagt.

Den smarte trick

Sagen om VW’s dieselfusk handler selvfølgelig om installering af snydeprogrammer i motorens computer. Bilen kunne selv finde ud af, om den blev testet for et eller andet, for her gang en VW blev sat på et rullefelt, og bare skulle rulle, trådte et ”nødprogram” i aktion på bilen.

Når bilen bare kørte uden at der var andre påvirkninger på bilen så som styreudslag, kunne bilen brænde så rent, så rent. Så snart bilen var ude i almindelig trafik, gik det bare tju-hej, nu kunne motoren køre mest effektivt, den kunne både yde og køre pænt langt på literen, mens der ikke var kontrol med bilens udledning af skadelige partikler.

Men det er også interessant at se nærmere på VW’s handlinger, for hvorfor er en så stor bilkoncern nødt til at lave fusk og numre, for at overholde tidens krav til udledninger.

Det er flere størrelse motorer, der er udstyret med snyde-programmer. I Europa er det især 1,6 og 2,0 TDI, i USA er det især de større 3-ligters V6’erne der er købt tilbage til fuld pris.

Udspringet hedder pumpe-dyse. Det tidligere VW system til dieselmotorer, som VW mente var datidens common-rail system overlegent. VW koncernen satsede på et system, hvor hver enkelt cylinder arbejdede uafhængigt fra de andre, hver med sin pumpe og sin styring, og fordi VW mente de havde begået noget genialt, kunne de ikke forstå, hvorfor andre bilmærker ikke ville købe pumpe-dyse af VW.

Måske fordi VW’s krav om betaling var urimelige, og måske fordi Bosch, som havde købt rettighederne til common-rail fra Fiat, var i fuld gang med de næste generationer i nært samarbejde med stort set alle andre.

VW vidste man havde problemer med pumpe-dyse. VW vidste også, at det ville koste mange penge at udvikle videre på pumpe-dyse, og man var ikke sikre på, at man kunne klare kommende miljøkrav.

Dyb krise.

Resultatet var derfor, at VW måtte gøre som alle andre, man måtte skifte til common-rail, men man var bagud, og hvis der er noget VW ikke bryder sig om, er det at være sat bagerst i feltet. Derfor sagde den absolutte top i VW koncernen ja til en hurtig løsning, -den løsning der betød en bekvem lille tilføjelse til motorens styreprogram, – rent hopus pokus, – alle problemer løst.

VW’s uheld var desværre, at deres system var lidt for godt. Da uvildige personer ville lave en uafhængig test af en VW diesel, for at vise hvor gode de var, revnede facaden.

Ræven var sluppet ud af fælden, og den fik hurtigt næring fra anonyme bidragydere, som menes af stamme fra tyske Bosch, som tilsyneladende har vidt hvad der foregik.

Et andet resultat af den tyske afgørelse er, at der pludselig kommer et større antal brugte VW dieselbiler til salg på brugtmarkedet.

Og så lige en lidt ældre model VW, fra de årgange, hvor man ikke gik op i CO2 og partikler.

Pin It on Pinterest