Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

8. January 15:29 by Jørli Petersen

VW strammer garnet

Der skulle ikke gå så længe, før VW har opdateret batteripakken i den elektriske Transporter og Caravelle. Forøgelsen er på seks kWh, som efter VW’s oplysning skulle give 100 ekstra kilometer i rækkevidde.

VW er ikke overraskende det bedst sælgende bilmærke blandt varebiler. Det bemærkelsesværdige ved den præstation i 2025 er imidlertid, at VW slet ikke havde Transporter hele året, man måtte pænt vente på Ford havde haft et godt indsalg af den fælles Transporter/Transit kassevogn, og hvis vi tænker på den elektriske udgave, var VW sat håbløst bagud.
Alligevel endte man 2025 med at være det bedst sælgende mærke blandt varebiler.

For at gøre sig endnu mere interessant i 2026, er VW nu ved at være klar med en ny og kraftigere udgave af e-Transporter. Når vi siger kraftigere, er det ikke et spørgsmål om hestekræfter, det er mere et spørgsmål om det, der er endnu vigtigere blandt ellerter, batteripakken.

Den nuværende 63,8 kWh netto batteripakke bliver nu udskiftet med et batteri med 70 kWh netto, som efter VW’s oplysninger giver 380 WLTP kilometer.

Der er tale om en tydeligt forbedret rækkevidde. Fra nuværende 280 til 380 WLTP kilometer, det er lige 100 ekstra kilometer, man får med i købet, men VW giver også en forbedret ladekomfort, den større batteripakken kan nu lades med en hastighed på 125 kW, hvis man vel at mærke kan finde en lader, der kan levere de 125 HK, men den kritiske læser vil nok undre sig en del, for kan sølle ekstra seks kWh virkelig give 100 ekstra WLTP kilometer?

Vi vil ikke være VW’s sandhedsvidne, vi ved det helt ærligt ikke, men vi kan da tilføje, at det selvfølgelig ikke er dansk gennemsnitskørsel i januar, det er den mindste Transporter med 136 hestes elmotor en herlig skøn sommerdag, men uanset hvordan man vender og drejer tingene, så er der tale om forbedring, og enhver forlænget rækkevidde i den elektriske varebil er meget mere end velkommen.

Det er ikke så længe siden, vi havde den store e-Transporter til test. Med stor mener vi den variant med 286 HK, som ikke er det mest økonomiske, man kan forstille sig, og her kunne vi oplyse en rækkevidde i koldt vejr og under ren bykørse,l der lød på 265 km, og det er på den baggrund, man skal byde enhver forbedring velkommen.

Samtidig kommer der også en VW 4Motion som ellert, vi har ikke prisen, men det er fortsat den nye 70 kWh batteripakke, vi finder i nyheden.

Der er ingen planer om ændringer i motorprogrammet hos VW. Det er fortsat tre udgaver med henholdsvis 136, 218 og 286 HK som det bedste.

Pin It on Pinterest