Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. September '23 15:00 by Jørli Petersen

VW’s nye topsælger

VW’s nuværende topsælger i ny udgave langs den gode gamle fabrik i Wolfsburg.

Tiguan er for længst blevet den mest populære model fra VW. Topsælgere som Polo og Golf er tvunget i baggrunden, dagens mest solgte er Tiguan, og siden den første model så dagens lys i 2007, er der solgt imponerende 7,6 million eksemplarer, og VW håber naturligvis, at bilens succes kan fortsætte.

Ny undervogn, nye assistentsystemer og forbedret komfort.

Derfor er man klar med generation tre af Tiguan. Bilen kommer til salg i Danmark i marts måned næste år, og der er masser af nyt i den næste Tiguan, hvor nyheden især knytter sig til en ny model plug-in hybrid, som desværre ikke kommer til salg i Danmark under de nuværende afgiftsregler.

Automatgearet er rykket op under rattet i højre side. Gearet betjenes med en stilkkontakt.

Ny Tiguan er en bil med et helt nyt design. Ændringen er både tydelige for det øje der betragter ny Tiguan, og for bilens totaløkonomi. Bilens Cw-værdi falder fra 0,33 til 0,28, og uden at have tal på bilens frontareal, tør vi godt love, at det giver bilen en fordel især på motorvej, og mens vi taler om motorvej, så er VW også de kommende en virksomhed, som både tilbyder diesel, benzin, foruden det der hedder eTSI, der er VW’s mildhybrid, foruden den nye PHEV, der også har fået voldsomt forbedret opladning. Fra 11 kW til 50 kW ladehastighed.

Der er også en god portion ny elektronik i Tiguan generation 3. En forventet mængde nye assistentsystemer, men også det VW kalder for en ny adaptiv undervogn, som både skal give bedre dynamik og komfort. Der er en ny og forbedret udgave af VW’s Park Assist, et system der fungerer ganske fortrinligt, og så sker der også noget dramatisk inde i bilen.

Alle udgaver af ny Tiguan fås med automatgear af typen DSG, – og tak for det, men det bliver med en helt ny type gearvælger.

Ny VW Tiguan er klar til salg i Danmark i marts 2023.

Fremtidens automatgear i Tiguan skal betjenes med en stilkkontakt på højre side af rattet. Helt som vi kender det fra Mercedes. Vi har VW mistænkt for at kopiere en klassisk Mercedes løsning.

Pin It on Pinterest