Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. November '21 21:28 by Jørli Petersen

VW’s talrække

Næste ellert fra VW følger talrækken. Navnet bliver ID.5.

Man kan ikke beskylde VW for at have en voldsom fantasi. Den første VW havde Type 1, den næste kom til at hedde Type2, og så fremdeles. I årene har det været enkelte skævere som 411 og KV70, vi kan vel også kalde Golf for en skævert, men den har holdt ved i rigtigt mange år, og det kan også være et udtryk for manglende fantasi, og nu falder man tilbage til de gamle systemer.

Første fuldt elektriske bil fra VW fik betegnelsen ID.3, så kom ID.4, og gæt hvad den næste nyhed skal hedde.

Rigtig gættet, ID.5, og selv om bilens design er anderledes og modelbetegnelsen har fået et hak opad, er det faktisk en ID.4, med skrånende tag, deraf betegnelsen coupe, selv om det ikke så så meget, men øjet kan som bekendt bedrage.

ID.5 er kun 12 millimeter lavere end ID.4, og VW lover, at siddehøjden over bagsædet er tilstrækkelig, og så er der lagt op til en længere række nye specialiteter fra den elektroniske side, ligesom VW lige giver den nok engang, for at øge begejstringen over det man har døbt ”digitalt cockpit”, som mere er en spareøvelse end det er et fremskridt.

ID.5 kaldes en e-SUV, og der er noget om snakken. ID.5 lever op til de krav der stilles til en ægte SUV, bilen skal have træk på alle fire hjul, og det findes i den kommende ID.5, der sendes på markedet i 2022.

Der kommer flere elektroniske funktioner i ID.5, men der er stadig en udstrakt mangel på helt almindelige knapper.

Motoriseringen kommer til at bestå af tre muligheder. Mindste model får motor på 175 HK, herefter kommer VW’s standard med 204 HK, mens topmodellen yderligere har en 109 hestes motor på forakslen, så den samlede ydelse kan måles til 299 HK.

For at styre de to selvstændige motorer, har VW installeret et system, der skal sikre korrekt samspil mellem de to motorer.

Batteripakken på ID.5 er på 77 kWh hvilket skal give en teoretisk rækkevidde på 520 HK. Der er ikke oplysninger om pris på den kommende ID.5, men VW lover også, at man igen i 2023 sender endnu en el-bil på markedet. Om den model så skal hedde ID.6 eller det er den længe ventede ID.Buzz, melder historien ikke noget om. Som vi skrev indledningsvis, der ryger med mellemrum en skæver ind i modelprogrammet.

ID.6 sendes på markedet i 2022, og frem til år 2030, vil VW hvert år sende en ny el-bil på markedet. Der er ikke forlydender om en af disse bliver en brintbil.

Pin It on Pinterest