X-klasse plus 100
Det måtte jo ske. Det ville være en ubærlig tanke for en ægte Mercedes-sælger, at fremvise en X-klasse for en mulig køber, hvor man selvfølgelig skamroser nyheden, mens man inderst inde godt ved, at det slet ikke er en Mercedes men en Nissan med Renault motor.
Derfor har Mercedes følt sig pisket til at lave noget ekstraordinært. Man har lagt 100 ovenpå modelbetegnelsen, den nye topmodel hedder 350, fint skal det være, men som det efterhånden er helt almindeligt, kan man ikke udlede noget konkret af modelbetegnelsen.
X 350 er i virkeligheden en 3-liters, men heldigvis en V6’er, så den lyder helt rigtigt, når man trykker på startknappen. Samtidig har man givet den ekstra gas i kabinen, det er fremragende sæder vi finder i den nye X-klasse, dem kan Mercedes godt være bekendt, og man er ikke faldet for fristelsen, til at lave helt traditionelle lædersæder, for så ville kure rundt i sædet, hvis man skulle finde på at køre i terræn med den nye top-X’er.
Vi har ikke den helt korrekte betegnelsen for det læder der er på sidde- og rygfladerne, hvis vi siger ruskind, er det ikke helt forkert, og det er lækkert, og ikke mindst lunt om vinteren.
Resten af bilens udstyr følger med det man kan forvente af en topmodel fra Mercedes, og sikkerhedsudstyret følger tidens trend, så det er selvfølgelig på plads.
Camouflage
Da vi havde den første X-klasse til test, roste vi Mercedes for et glimrende cover-up, som det hedder på filmsprog. På dansk man kan sige, at Mercedes har udført en pæn gang camouflage på X-klassens mest synlige flader, udvendigt forbinder man ikke umiddelbart X-klasse med en Nissan Navara, man skal ind under bilen, for at kunne konstatere, at den er godt nok. Mercedes X-klasse er en Nissan Navara til en noget højere pris, og netop derfor har den store V6’er sin berettigelse. Den skaber den afstand, som er nødvendig for at adskille der to biler.
I kabinen skal men helt ned i bunden af midterkonsollen, for at finde noget tydeligt Nissan. Knapperne til indstilling af kørsel uden for alfar vej er hevet direkte fra Nissan, og så måske det vigtigste, det er ikke lykkes for Mercedes, at give X-klasse nogle køremæssige kvaliteter, der adskiller X-klasse fra Navara.
Hvis man kunne køre bil med lukkede øjne, ville man ikke kunne mærke forskel fra Navara til modellerne 220 og 250, og videre til den store model 350, som selvfølgelig lyden på sin side, og så har den et kraftoverskud man ikke finder i 2,3 motoren, ligesom evnen til sejtræk kunne være markant bedre i model 350, hvis motoren vel at mærke fik lov at spille på alle 550 Nm, som er flot for en europæisk pick-up.
Vi er af den opfattelse, at automatgearet ikke er helt perfekt afstemt til en pick-up med 258 HK. Her er der lidt at arbejde med frem til et kommende face-lift.
Imponeret
Lidt imponeret er vi imidlertid. V6 motoren er overlegen til bilen, der er det kraftoverskud man drømmer om i en pick-up, og det er ved at være en sjældenhed.
Vi er også ganske imponeret over den komfort man oplever i kabinen, her handler alt det positive om udstyr, sæder og den daglige omgang med bilen, det køremæssige herunder styretøj og afstemning af undervogn er mere på det hverdagsprægede, og så er vi ganske imponeret af bilens forbrug af brændstof.
Efter de nye WLTP normer er forbruget mellem 11,1 og 11,4 km/l alt efter bilens udstyr.
Det tal kan vi slet ikke komme i nærheden af. Hvis vi smider bilen ud på markvejen, ud i jordbunkerne, og især på motorvej, går det lystigt for sig omkring tankmåleren.
Vi ligger i det samlede testforbrug omkring de 9 km/l. Når vi smækker til bilen på motorvejen, skal der endda være godt med hjemve, før vi kan holde de ni, så det gode råd til kommende ejere af den store X-klasse må være, at man skal holde sig fra tunge trailere, motorveje, og holde sig til almindelig landevejskørsel.
På den anden side. Hvis man vælger at købe en luksus-Mercer med en meget højere pris end den man finder på Nissan Navara, går man måske ikke så højt op i benzinregningen.
Mercedes X-kl 250d 4Matic
Pris fra: 371.450 kr excl moms
Motor: 3,0 V6
7-trins aut
258 HK v. 3400 o/m
550 Nm v. 1400-3200 o/m
0-100 km/t: 7,9 sek
Tophastighed: 205 km/t
Forbrug snit: 11,4-11,1 km/l
Kørevægt: 2389 kg
Nyttelast: 861-1001 kg
Trailer: 750/3500 kg
CO-2: 230-236 g/km