Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. April '21 20:38 by Jørli Petersen

X-Trail med e-Power

Ny Nissan X-Trail er første kik på en fælles koncernmodel, der også kommer til at indbefatte Mitsubishi. Måske er ny X-Trail også en ny Mitsubishi Outlander.

Nissan er klar med en helt ny X-Trail, selv om den tidligere model ikke har specielt mange år på bagen. Den nye X-Trail bliver en bil, der vil være lidt større end den nuværende model, den vil kunne fås med op til syv sæder, og vi ved også, at ny X-Trail er bygget på det man kalder en koncern platform, en bund der bliver fælles for samtlige mærker i Renault koncernen, og for første gang hedder det officielt, at den nye platform også bliver tilgængelig for Mitsubishi, som på den måde kan få en ny Outlander ind ad bagdøren.

Den nye X-Trail blev præsenteret som det Nissan kalder e-Power på biludstillingen i Shanghai. e-Power er identisk med det vi kender fra blandt andet Opel Ampera, Chevrolet Volt og Ford Transit Custom. Bilen har både forbrændings- og elmotor med på den permanente rejse, men det er hele tiden el-motoren, der driver bilen. Benzinmotoren, som Nissan ikke beskriver i detaljer, men som vi tror er den samme som ligger i Renault Megane og Captur e-Tech, en ny 1,6 liters med meget kompakte mål, men det helt afgørende for ny X-Trail er ikke så meget benzinmotoren, der skal levere drivkraft til den generator, som igen skal sørge for rigelig med elektricitet til motoren, det afgørende er valg af metode, som passer perfekt til de udmeldinger, der er kommet fra Renault for kort tid siden, og en ny type bil fra koncernen, som bliver præsenteret senere på året.

En brintbil.

Det opsigtsvækkende ved ny X-Trail er bilens hybridsystem. X-Trail e-Power drives hele tiden af en el-motor, der henter energi fra den medbragte forbrændingsmotor.

Konstruktionen med en forbrændingsmotor som leverandør kan hurtigt laves om til en brintbil, når koncernen har fået fuld damp på deres nye brændselscellefabrik i Frankrig. Renault starter med brint til de store varebiler, herefter rykker teknikken ned i størrelse til biler som ny Kangoo, og dermed er vi allerede i en størrelse bil, som er mindre end den kommende X-Trail, som bare venter på, der bliver en fuel-cell eller brændselscelle ledig. Helt som danskerne i foråret 2021 venter på den første ledige vaccine.

Renault har varslet brintbiler i nær fremtid, og ny X-Trail kan hurtigt udskifte benzinmotoren med en brændselscelle på brint. Det hele er gjort klar.

Pin It on Pinterest