Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

8. July '16 12:24 by Jørli Petersen

X1’er på tværs

Lidt højere end en 1-Serie, men X1 er slet ikke en ægte 1'er, men meget mere 2-Serie. X1 er bygget på en Mini-bund og motoren er lagt på tværs.

Lidt højere end en 1-Serie, men X1 er slet ikke en ægte 1’er, men meget mere 2-Serie. X1 er bygget på en Mini-bund og motoren er lagt på tværs.

Den første BMW X1 var det store trækplaster på biludstillingen i Frankfurt i 2009, men da bilen for alvor kom til test i 2010, var det så som så med begejstringen. X1 er på alle måde, – også ifølge nummerrækken – BMW’s mindste såkaldte SUV eller måske nærmere cross-over, og det er måske også noget overdrevet at kalde X1 for en ægte SUV, og BMW er tilsyneladende klar over det lille problem, så man nøjes med at kalde X1 for en SAV, som ifølge ægte München logik betyder Sport Active Vehicle, – vældig tysk!!!

Uanset betegnelsen, er der sket meget fra den første X1 til dagens model. Den helt store forskel er noget der ligner en alvorlig fejl fra fabrikken, motoren er landet på tværs i motorrummet, men det har selvfølgelig visse fordele.

Først og fremmest givet det væsentligt forbedrede forhold i kabinen. Betydelig mere plads, en meget mere velfungerende bil med stærkt forbedret mulighed for anvendelse, men hvad er nu det, – endnu en BMW med maskinen på tværs, men forklaringen er forholdsvis enkel.

Bunden under X1 er den platform der benyttes til Mini, med andre ord, en BMW X1 på en Mini-bund, og er man frelst BMW-fan, vil man betegne det som en skummel konstruktion.

Forbedring til det sporty

Uanset hvilke verdenshjørner motoren er orienteret efter, er ny X1 en kraftig forbedring. Foruden den rent brugsmæssige forbedring i kabinen, er den køremæssige oplevelse også voldsomt forbedret. Bevares, testbilen er med xDrive, som betyder 4-hjulstræk, en både kostbart men også et meget velfungerende system, som man slet ikke bemærker under diverse former for kørsel. Eneste mærkbare føling bag rattet er den høje stabilitet under alle former for kørsel, både kurve- og hurtig motorvejskørsel er til en meget høj karakter, og som altid i en BMW, har man lavet en meget fin afstemning af styringen, en god kombination af føling med vejbanen, hurtig reaktion på små korrektioner og en godt tilpasset servo.

Brugsværdien er øget i forhold til den første X1'er, og det giver også bonus i bagagerummet.

Brugsværdien er øget i forhold til den første X1’er, og det giver også bonus i bagagerummet.

Det er også svært at undgå rosende bemærkninger til motoren i X1, den velkendte 2-liters med fire cylindre, som med såkaldt twin-turbo lægger både 190 heste og herlige 400 Nm, som er tilrådighed over et bredt omdrejningsområde.

Samtidig har BMW afstemt den 8-trins automatkasse til at arbejde i netop dette område, hvis det på nogen måde er muligt, om det så er heldigt, eller om det er gustent overlæg, overlader vi til læseren at vurdere, men det betyder, at der altid er masser af effektiv trækkraft til rådighed, det betyder også, at selv om der er otte trin på gearkassemenuen, er det alt andet end en hysterisk gearkasse, der er dagens ret i denne X1.

Gearkassen lader bare de mange kræfter gå videre til de fire trækkende hjul. Under kraftig acceleration kan vi dykke et gear, men det kan dårligt høres og stort set ikke mærkes, så der er også høje karakterer til gearkassen.

Pas på prisen

Nu har vi i store træk givet en meget fin kritik til ny X1, men der er selvfølgelig også et men eller to. Det ene men kan du se i skemaet nederst på siden. Her kan man læse, at den billigste X1 koster 450.000 kr i runde tal, og du kan også konstatere, at testbilen koster 800.000 kr.

Der er rig mulighed for at læsse udstyr og forbedringer på en BMW X1, men pas på. Testbilen koster 350.000 kr mere end en basismodel.

Der er rig mulighed for at læsse udstyr og forbedringer på en BMW X1, men pas på. Testbilen koster 350.000 kr mere end en basismodel.

Det er en prisforskel på 350.000 kr, så det koster selvfølgelig at skifte fra mindste benzinmotor og forhjulstræk til en 2-liters 200 hestes diesel med 4-hjulstræk og automatgear, hvor billigste X1 kører med 6-trins manuelt gear.

Dertil kommer en del udstyr, men spørgsmålet er selvfølgelig også, hvor stor forskel er der fra grundudgaven af X1 til testbilen.

Faktisk ganske stor, hvis vi støver lidt af i hukommelsen. Vi har kun kørt meget kort i en forhjulstrukket X1, så det kan aldrig blive en egentlig vurdering, og vi kan langt fra bruges som sandhedsvidne, men vi kilder ved det helt store og afgørende problem med X1, som henter mange rosende ord og masser af goodwill under test, men den rammer ikke de 100 på vor forventningsfulde BMW skala

Forklaringen er såre simpel. BMW X1 mangler det sidste i balance. Nu er bilen højere end en 1-Serie eller 3-Serie, så tyngdepunktet er lidt højere, men vi rykker lidt fremad i vognen, og peger på den tværstillede teknik, som uanset hvad – ikke kan give samme balance som den langsliggende motor med baghjulstræk. Der er en snert af forhjulstrækker i X1, selv om den trækker på alle fire, og der er ikke noget ondt i at trække på forhjulene, men det er ikke ægte BMW, hvis det skal være helt rigtigt, så det er op til den enkelte køber, om man vil give køb på den helt ægte BMW-føling, for til gengæld at få en kabine der vinder betragteligt i brugsværdi ved den tværstillede motor.

BMW synes ikke X1 fortjener betegnelsen SUV, og vi er helt enige, men X1 er også herligt maskineri og en god portion køreglæde, selv om vi ikke når de helt ægte BMW glæder.

BMW synes ikke X1 fortjener betegnelsen SUV, og vi er helt enige, men X1 er også herligt maskineri og en god portion køreglæde, selv om vi ikke når de helt ægte BMW højder.

BMW X1 xDrive 2,0d

Pris: fra 452.100 kr

Pris for testbil: 797.456 kr

Motor: 2,0-liter 4-cyl

8-trins aut

190 HK v.46000 o/m

400 Nm v. 1750-2500 o/m

0-100 km/t: 7,6 sek

Tophastighed: 220 km/t

ECE-snit: 20,8 km/l

Kørevægt: 1625 kg

Totalvægt: 2145 kg

Trailer: 750/2000 kg

CO-2: 127/km

Pin It on Pinterest