Yaris med 210+ heste
Slut med det kedelige, gabende, søvndyssende, stabile, 112 procent og alt det andet borgelige fis. Toyota vil også bejle til yngre købere, der søger spændende og sporty biler, og det bliver Yaris, der skal løfte Toyota ud af kedsomheden.
Når biludstillingen i Geneve åbner i begyndelsen af marts, vil hovedattraktionen hos Toyota være en ny Yaris, og den mest interessante model ligger så langt væk fra 1,0 og hybrid som muligt. Den sporty Yaris bliver toppen af det nye modelprogram, og selv om vi ikke ved ret meget om ny Yaris, kan vi allerede sige, at der bliver flere end 210 fyrige heste i maskinrummet.
Den meget sportslige Yaris i den øvre GTI-klasse, skal være bindeled fra den Yaris, der bliver ny deltager i WRC, – som er rallyesportens ypperste klasse til den folkelige model 1,0. Den nye Yaris rallyebil får premiere i Monte Carlo Rallye 2017, og det er et signal fra Toyota, som vender tilbage til rallyesporten med en sikkert meget kompetent bil, og Toyotas mål er som det altid er, når man deltager i motorsport, man stiller op for at vinde, så enkelt kan det siges.
Designet på Yaris GTI, eller hvad den nu kommer til at hedde, får mange fælles træk med den helt civile og noget mere kedelige Yaris, som også får debut i Geneve. Mange af de designdetaljer man ser på den nye model GTI, vil også kunne findes på ny model Yaris standard, som efter de første oplysninger skulle byde på mere komfort, men også få en skarpere og mere præcis styring.