Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. June '23 19:23 by Jørli Petersen

YariX

Lexus går i småringsafdelingen med ny LBX. Den mindste Lexus til dato.

Lexus kører til afdelingen for småting. Ny Lexus LBX er mærkets hidtil mindste model, og hensigten må være, at slå døren lidt mere op på europæiske og sikkert også asiatiske markeder, for ny LBX bliver nok ikke den helt store sællert i USA, hvor udvalget af Lexus er større end det er i Danmark.

Vi kalder bilen for en YariX, for bilens mål og teknik svarer i mere end påfaldende grad til en Yaris Cross, og maskinmæssigt er vi i samme afdeling, selvfølgelig en hybrid, og med Toyotas 1,5 liters motor med 136 HK og 185 Nm, så vi er på ingen måde i den voldsomme afdeling.

Lexus LBX er en japansk bygget udgave af Toyota Yaris Cross.

Hvad Lexus ikke siger er, at vi har en mistanke om, det er den 3-benede 1,5 motor, vi kender fra andre Toyota modeller, men ny Lexus LBX kommer også i en kraftigere udgave, eller mere korrekt, en 4WD udgave, hvor der er tilføjet en ekstra elmotor til baghjulene.

Teknikken er klassisk Toyota med hybridmotor, men det ligner den 3-cylindrede 1,5 motor, og det trækker ned i regnestykket.

Når vi fløjter Yaris eller Lexus YariX, er det fordi bilens længde er 420 cm, bredden er 183 cm, højden er 155 cm og akselafstanden er 258 cm. Målene på Toyota Yaris Cross er 418/177/160 cm med en akselafstand på 256 cm.

Den nye Lexus skal bygges i Japan, og vi tør næsten tilføje et selvfølgelig, for det er ikke i den rette Lexus ånd, at få bilen bygget i Europa. Toyota stoler ikke på kvaliteten er helt i orden and steder end i Japan, for selv om vi kalder den nye Lexus for en Yaris kopi, bliver den strikket ekstra grundigt sammen i Japan, samtidig med der bliver gjort mere ud af udstyr og især støjdæmpning, for Lexus kunder skulle nødigt lytte til grim motorlyd fra noget 3-benet!

En anden interessant detalje ved LBX, er bilens gearkasse. Den nye mini-Lexus skulle komme med en ændret gearkasse, og det får os til at spidse ører. Interessant.

Den nye LBX starter i produktion i slutningen af året eller tidligt i 2024. Bilen kommer til Europa og dermed Danmark umiddelbart efter, og det betyder lancering i Danmark i det tidligere forår.

Prisen? Helt ukendt.

Bygget i Japan, men LBX er først og fremmest en bil til det europæiske marked.

Pin It on Pinterest